Lyngby Boldklub har fået nyt design på hjemmesiden, der er blevet mere kongeblå. Designet er blevet til i tæt samarbejde med Lyngby Boldklubs samarbejdspartner WebEx, der er den tekniske leverandør og designer af klubbens hjemmeside.
Hos Lyngby Boldklub er man godt tilfredse med, at man på webfronten nu er helt opdaterede: "Lyngby Boldklub er De Kongeblå, og det syntes vi ikke helt det gamle design afspejlede. Vi har nu et design, der afspejler vores identitet og med indbygget WebTV allerede fra forsiden er vi nu helt på omgangshøjde med de bedste klubber i Danmark" fortæller Lyngby Boldklubs adm. direktør, Brian Lemmeke.
I de nye rammer er tilføjet yderligere to dimensioner – en business-portal, med alle de relevante partnerinformationer, og en fanzone, der med tiden skal udvikles i samarbejde med fanklubben Blue Vikings. Hoveddelen af hjemmesiden skal fortsat levere det seneste nyhedsstof om De Kongeblå – og så kan man selvfølgelig følge Lyngby Boldklub på de sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn.