Lyngby hentede 4-1-sejr hjemme

Det blev endnu en målrig affære hos De Kongeblå, der hjemme på Lyngby Stadion tog imod og vandt med 4-1 over Vendsyssel. 
Der var knapt nok blevet overrakt blomster til 150-kamps jubilar Patrick Mortensen før Lyngby havde sat sig på opgøret. De Kongeblå fik en flyvende start og Bror Blume var tæt på at bringe Lyngby foran allerede efter 4 minutter. Han måtte i stedet nøjes med hjørne, men det var Lyngby-fansene helt sikkert ikke kede af.
For på netop det hjørnespark blev bolden smækket ind til Mathias Tauber – anføreren headede på tværs til Patrick Mortensen, der headede den ind i klump af spillere, heriblandt Jeppe Tverskov der hurtigt opfattede situationen og sendte læderet i nettet til en 1-0-føring.
Lyngby dominerede kampen totalt i de første 25 minutter og det var derfor fuldt fortjent, at De Kongeblå allerede efter 13 minutter bragte sig på 2-0 efter et flot opbygget angreb. Et sideskift til Lasse Fosgaard gav kantspilleren muligheden for at smække bolden ind i Patrick Mortensen-zonen foran mål. Lyngby-topscoreren havde imidlertid forladt positionen et kort øjeblik, og det gav plads til Bror Blume, der kom susende og headede Lyngby på 2-0.
Vendsyssel havde ikke meget at komme med, men det blev alligevel farligt når Jesper Blicher kom på bolden. Offensivspilleren har før gjort livet surt for De Kongeblå, og i dag var ingen undtagelse. Efter 26 minutter fik han chancen efter et fint opspil og fra en position midt i feltet svigtede han ikke. 2-1, selvom målet ifølge de fleste på stadion var noget tvivlsomt, da bolden undervejs i opspillet så ud til at have krydset baglinjen.
Frem mod halvlegen var Vendsyssel farligst, og Jesper Blicher var manden det kom fra. Blandt andet var en fornem solotur lige ved at blive til en udligning, men forsøget gik snert forbi Lukas Fernandes' mål. Det blev halvlegens sidste store chance, men der var igen ikke spillet mange minutter i 2. halvleg før det brændte på foran mål. Igen var Jesper Blicher indblandet, men det var Mads Greve der med hovedet blot var en heroisk blokade fra Jeppe Tverskov fra at udligne.
Chancen fik vækket Lyngby, der gik et eller to gear op – og så blev det igen en rimelig ensidet forestilling. Lyngby var bedst og dominerede og da Bror Blume efter en times spil scorede for anden gang var kampen reelt afgjort. Lyngby lancerede et kontra-angreb, som Bror Blume selv var med til at starte. Han bredte den ud til Lasse Fosgaard, der fra højrekanten fandt Philip Rasmussen i dybden – hans aflevering bagud lå perfekt til Bror Blume, der sparkede 3-1-føringen sikkert ind.
To store muligheder blev det også til Martin Andersen, der formentlig bander lidt af den højre opstander. To gange ramte Martin Andersen stolpen, og så kunne han i stedet se topscorer Patrick Mortensen lukke og slukke med tyve minutter igen. Endnu et fint Lyngb-angreb endte ved Lasse Fosgaard der sendte kuglen ind til Patrick Mortensen, der med hovedet som så mange gange før dirigerede Lyngbys fjerde scoring i nettet.
Derfra tabte kampen tempo. Lyngby var tilfredse og Vendsyssel afklarede med, at måtte tage hjem uden point. Lidt løst til indskiftede Lee Rochester blev det dog til, men scoret blev der ikke – Lyngby vinder fortjent med 4-1.
Match Facts:
Lyngby BK – Vendsyssel FF 4-1 (2-1)
1-0 Jeppe Tverskov (5), 2-0 Bror Blume (13), 2-1 Jesper Blicher (26), 3-1 Bror Blume (60), 4-1 Patrick Mortensen (70)
Lyngbys startopstilling: 16. Lukas FERNANDES – 20. Jeppe BRANDRUP, 4. Mathias TAUBER (c) (<-> 6. Rasmus MINOR (76)), 18. Jeppe TVERSKOV, 29. Oliver FREDSTED – 12. Mads PEDERSEN, 14. Philip RASMUSSEN – 9. Lasse FOSGAARD (<-> 2. Mathias MEJER KNUDSEN (83)), 22. Bror BLUME (<-> 15. Lee ROCHESTER (73)), 8. Martin ANDERSEN – 11. Patrick MORTENSEN
Ikke benyttet: Nicklas Højlund, Sebastian Lassen, Christoffer Boateng
Advarsler:
Ingen
Tilskuere: 842 på Lyngby Stadion

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv