Varm op med Carlsberg og De Kongeblå

Lyngby Boldklub og søndagens kampsponsor fra Carlsberg byder på førkamps-arrangement for alle Lyngby-fans i Café Kick-Off på Lyngby Stadion. Dørene åbner allerede klokken 11.00.
På søndag tørner De Kongeblå sammen med Vendsyssel FF hjemme på Lyngby Stadion. Topsponsoren Carlsberg er kampsponsor til opgøret og sammen med Lyngby Boldklub arrangeres der opvarmning for fansene i Café Kick Off i klubhuset.
Arrangementet starter klokken 11.00 og i den første halve time deler vi fribilletter ud til kampen. Programmet varer frem til klokken 12.30 og inkluderer muligheden for at frokost-spise en Lyngby-Pølse inkl. brød og 1 fadøl for kun 50 kr. Har man behov for at skylle efter er der i øvrigt to fadøl for en 50er.
Som en del af arrangementet kigger talentchef Birger Jørgensen forbi for at sige et par ord, og så bliver der ligeledes mulighed for at spille bordfodbold mod et par Lyngby-spillere samt deltage i en Tipskonkurrence, hvor vi udlodder hele 10 billetter til lokalbraget mod AB på hjemmebane i maj.
Arrangementet er sponsoret af Carlsberg og du kan læse mere og vise din støtte til De Kongeblå på Facebook ved at klikke her.
Vel mødt i Café Kick Off på søndag klokken 11.

Pop-up shop: Få styr på julegaverne i dag!

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

0
    0
    Din kurv