Arbejdssejr over Marienlyst

Lyngby hentede en arbejdssejr skærtorsdag i Odense, hvor Marienlyst gjorde et godt indtryk, men blev kørt over i en chancerig slutfase hvor Lyngby til slut vandt med 3-0.
Lyngby måtte på forhånd påtage sig favoritrollen torsdag eftermiddag på Odense Atletikstadion, hvor oprykkerne fra BK Marienlyst var modstanderen for De Kongeblå. Kampen blev dog langt mere jævnbyrdig en tabellen umiddelbart viser, og til tider viste hjemmeholdet fra Marienlyst ganske fornuftigt spil og kom også frem til en del chancer.
Generelt var første halvleg fyldt med mange chancer, men tempoet var ikke højt og spillet var ikke specielt poleret. Ret skal være ret – banen var bestemt ikke til det, så begge mandskaber spillede efter forholdende og fik i perioder også ganske fint flow i det. Efter en fin Marienlyst-indledning tog Lyngby over og Jeppe Tverskov fik efter et hjørnespark den første store chance, da han var lige ved at klumspille bolden i mål.
Derudover var der chancer til Patrick Mortensen, der blandt andet sendte bolden på undersiden af overliggeren efter fint opspil i venstre side og et indlæg fra Dennis Cagara. Marienlyst havde også deres tilbud – blandt andet to store muligheder omkring det 23. minut, hvor et kommunikationsfejl i Lyngby-forsvaret gav en løs chance og øjeblikket efter slap hjemmeholdets enlige angriber så alene igennem med Lukas Fernandes, der dog vandt duellen sikkert.
Første halvleg sluttede således uden scoringer, og det lidt rodede kampbillede fortsatte efter pausen. Lyngby sløsede dog lidt mere, og det gav et par udmærkede chancer til Marienlyst. Hjemmeholdet var ligeledes aktive omkring dødbolde og indkast – det gav blandt andet en stor chance, hvor et indkast blev konverteret til et indlæg og et skud på stolpen.
Den mulighed var måske et wake-up-call for De Kongeblå, for den sidste halve time viste Lyngby endelig den store forskel på de to mandskaber. 68 minutter stod der på lystavlen, da Lyngby endelig slap håndbremsen og kørte et hurtigt angreb igennem. Martin Andersen lagde den dybt til Philip Rasmussen, der tog et godt træk og chippede den over hjemmeholdets målmand til en føring på 1-0.
Mindre end ti minutter senere burde Bror Blume have fordoblet føringen, da en rigtig fin tværpasning fra Dennis Cagara fandt frem til midtbanespilleren. Brors afslutning gik dog tæt forbi mål og dermed fortsat en en-måls-føring til Lyngby – det blev der dog ændret på i de sidste ti minutter.
Lasse Fosgaard satte sig igennem i højre side, trak ind i banen i feltet og serverede den for næsen af topscorer Patrick Mortensen – fra den position svigtede han ikke og så var kampen reelt lukket med scoringen til 2-0. Det blev dog også til 3-0 inden slutfløjtet, og igen var det Patrick Mortensen, der noterede sig for scoringen. Lee Rochester strøg afsted på højrekanten og fandt indskiftede Sebastian Lassen foran mål – han kunne ikke få kontrol over bolden, men fik den ekspederet videre til Patrick Mortensen og fra kanten af det lille felt lukkede han kampen.
Lyngby vinder dermed – fortjent – med 3-0 over Marienlyst og fastholder dermed positionen i toppen af ligaen.
Match Facts:
BK Marienlyst – Lyngby BK 0-3 (0-0)
0-1 Philip Rasmussen (69), 0-2 Patrick Mortensen (82), 0-3 Patrick Mortensen (88)
Lyngbys startopstilling: 16. Lukas FERNANDES – 20. Jeppe BRANDRUP, 4. Mathias TAUBER (c), 18. Jeppe TVERSKOV, 7. Dennis CAGARA – 22. Bror BLUME (<-> 12. Mads PEDERSEN (76)), 14. Philip RASMUSSEN – 9. Lasse FOSGAARD (<-> 19. Sebastian LASSEN (86)), 26. Frederik GYTKJÆR (<-> 15. Lee ROCHESTER (60)), 8. Martin ANDERSEN – 11. Patrick MORTENSEN
Ikke benyttet: Nicklas Højlund, Oliver Fredsted, Mathias Mejer Knudsen
Advarsler:
Benjamin Hansen & Martin Mortensen – Marienlyst
Jeppe Tverskov & Lee Rochester – Lyngby BK
Tilskuere: ca. 200 på Odense Atletikstadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products