Emre og Kaalund igen på landsholdet

Der er endnu engang bud efter Lyngby Boldklubs unge talenter. Emre Mor og Mads Kaalund er udtaget til henholdsvis U17 og U18-landsholdet.
Det danske U17-landshold skal senere på måneden møde Schweiz over to kampe. Hchweiz var også en af modstanderene i den første EM-kvalifikationsrunde, hvor den indbyrdes kamp endte 0-0, hvilket betød Danmark ikke kom videre til den afgørende Eliterunde. Det gjorde Schweiz derimod og de klarede også denne runde og står nu tilbage som en af otte deltagere til sommerens EM-slutrunde. Der bliver dermed tale om to vaskeægte revancheopgør, når det danske U17-landshold den 15. og 17. april spiller to venskabskampe.
Med i truppen til de kampe er Lyngbys offensivtalent Emre Mor. Emre er ikke ny i landsholdssammenhæng, idet kantspilleren tidligere har optrådt syv gange for U17-landsholdet. I øvrigt uden at tabe. Emre Mor fik debut for Danmark i den internordiske turnering sidste sommer, hvor debuten kom i 4-0-sejren over Sverige.
En som er lidt nyere i landsholdssammenhæng er Mads Kaalund. Debuten blev sikret den 19. februar, da han efter en times spil blev skiftet ind mod Tyrkiet. To landskampe er Kaalund noteret for, og der kan altså blive tale om en tredje optræden når det danske U18-landshold møder Østrig i en venskabskamp onsdag den 16. april. Det er i øvrigt sidste gang den årgang samles som U18-landshold.
U18-landsholdet spiller sin kamp mod Østrig på Taastrup Idrætspark, mens U17-landsholdet spiller sine kampe på Fyn – nærmere bestemt i Otterup og Bogense.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products