Lyngby Boldklub har i alt fire spillere med, når de danske U16 og U18-landshold mødes til træningssamling i starten af april.
Den første april mødes de danske U16 og U18-landshold til træningssamling. U18-landsholdet er samlet i en enkelt dag, mens U16-drengene har to træningsdage. Og det bliver med kongeblåt islæt på banerne i henholdsvis Tilst og København.
På U18-landsholdet er den offensive midtbanespiller Mads Kaalund udtaget. Den 17-årige Kaalund fik for nylig debut i rødt og hvid i kampen mod Tyrkiet og har i alt optrådt to gange for Danmark.
På U16-landsholdet er der blevet plads til tre navne fra Søren Hermansens U17-mandskab i Lyngby. Jacob Bruun Larsen, Mark Petersen og Adnan Curovic er således alle en del af landstræner Per Holms trup. De tre tegner sig tilsammen for 11 landskampe og fik alle debut sidste år i 2-0-sejren over Østrig.
De to træningssamlinger starter begge første april.