Lyngby i modvind på vestegnen

Lyngbys U17 og U19-hold fik i bogstavelig forstand i modvind i kampene i Brøndby. De to talenthold tabte begge knebent.
Det var særdeles blæsende, da Lyngby Boldklubs U17 og U19-mandskaber var på besøg i Brøndby i weekenden. Det betød groft sagt, at der var en halvleg med gode forhold og en halvleg med forfærdelige vind-forhold til begge mandskaber.
Den øvelse slap Brøndby marginalt bedre fra end De Kongeblås unge talenter. U17-holdet kom bagud efter små ti minutters spil og selvom Søren Hermansens tropper kæmpede det bedste de havde lært så måtte de indkassere et nederlag. Især afslutningen på kampen var positiv set med Lyngby-briller og et fair resultat havde uden tvivl været et point til begge hold.
Det samme kan man sige om U19-holdets kamp, der blev langt mere målrig. 4-3 i Brøndbys favør blev det efter en vindblæsende affære, hvor Gustav Therkildsen, Emre Mor og Adnan Mohammed kom på tavlen for Lyngby. De næste opgaver for Lyngbys unge mandskaber er på lørdag, hvor begge hold spiller hjemme mod HB Køge. Der er kick-off klokken 13.00 og 15.15.

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv