Masser af spilletid på U16-landsholdet

Adnan Curovic og Jacob Bruun Larsen har den forgangne uges tid deltaget i en stærk UEFA-turnering for U16-landshold. Belgien, England og Spanien var modstanderne for de unge danske drenge, der kom under kærlig behandling af især et veloplagt engelsk landshold.
UEFA var arrangør for turneringen, der var for spillere født i 1998. Kampene blev på grund af dårligt vejr afviklet i FAs nye – og meget dyre – indendørs anlæg i det centrale England, så forholdende var ganske fornuftige.
Første kamp var mod Belgien, og det blev en lærerig oplevelse, hvor Danmark var foran 3-0, men blev hentet i en hektisk afslutning. Opgøret sluttede 3-3. Adnan Curovic spillede hele kampen for Danmark, mens Jacob Bruun Larsen kom ind efter ca. en times spil. 
Begge spillere var i startopstillingen i den efterfølgende kamp mod England, hvor Danmark kom til kort og tabte med 1-4. Danskerne var generelt overmatchede og resultatet var ganske fortjent. Danmark tog i hvert fald spillemæssig revanche overfor sig selv i den sidste kamp mod Spanien. Igen var Adnan Curovic og Jacob Bruun med fra start for Danmark, der fik 1-1 mod et stærkt spansk hold. Danskerne vandt i øvrigt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 4-1.
Spanien-kampen var dermed et fint punktum for en lærerig tur, hvor der var masser af spilletid til Jacob Bruun og Adnan Curovic. Sidstnævnte spillede samtlige minutter for Danmark og det glæder man sig over i Lyngby, hvor talentchef Birger Jørgensen var med i England til de første to kampe: 
"Kampene bliver spillet i et væsentligt højere tempo end hvad de er vant til og alle aspekter som fodboldspiller er blevet udfordret. Det giver god inspiration til den daglige træning og er vigtig i forhold til spillernes udvikling. De skal lære at kunne præstere fysisk og mentalt mod de bedste spillere og hold" fortæller Birger Jørgensen.
Det danske U16-landshold har i foråret planlagt yderligere to samlinger. Først en træningssamling i starten af april inden det går løs med kampe i en turnering i Ukraine til maj.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products