Rochester vil hjælpe holdet til sejre

Lee Rochester er ny mand i Lyngby Boldklub. Den 19-årige offensivspiller glæder sig til udfordringen hos De Kongeblå.
Lyngby Boldklub offentliggjorde i fredags en 2½-årig aftale med den tidligere HB Køge-profil Lee Rochester, der skifter til De Kongeblå med øjeblikkelig virkning. Aftalen er kommet i hus oven på en prøvetræning hos Lyngby – en model, der fungerede rigtig fint for offensivspilleren:
”Træningen passer godt til min spillertype, så det har været super fint at prøvetræne. Jeg kender mange af spillerne herfra, især de unge, så de tog godt imod mig” fortæller Lee Rochester, der ved offentliggørelsen understregede vigtigheden af netop modtagelsen.
Nu er Lee Rochester så officielt Lyngby-spiller – og 19-årige Rochester glæder sig til tiden i Lyngby-trøjen, der forhåbentlig byder på masser af gode oplevelser. Og offensivspilleren fik en rigtig fin start på sin Lyngby-karriere, da han i sin første kamp efter underskrivelsen af kontrakten scorede i træningskampen mod Halmstad. Det håber Lee Rochester bliver en tendens:
”Min ambition er at bidrage med mål og assists. Ud over det kan jeg også bidrage med hårdt arbejde, energi og gejst til holdet. Forhåbentlig bliver der nogle gode ting at se inde på banen. Min ambition er også at præstere på et højt niveau. Jeg vil helt klart gå efter at være en spiller der scorer nogle mål, laver assists og hjælper holdet til en masse sejre” fortæller Lee Rochester.
”Jeg ser mig selv mest som offensiv midtbanespiller, for der synes jeg mine spidskompetencer passer godt til at spille derinde. Men jeg har slet intet imod at spille på både højre og venstre kant” fortæller Lee Rochester, der selv nævner at en af styrkerne er hans evne til at finde og vende i rummet mellem modstanderens forsvar og midtbane.
Lee Rochester har fået nummer 15 i Lyngby.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv