Adnan Curovic glad for Juventus-oplevelse

Adnan Curovic er netop hjemvendt fra Italienske Juventus, hvor han den forgangne uge trænede med årgangens bedste mandskab. Den unge forsvarsspiller kalder prøvetræningen en god oplevelse.
Et par af Lyngbys talenter har denne vinter fået muligheden for at vise sig frem på øverste hylde. Før jul var Victor Guldbrandsen og Emre Mor i franske St. Etienne og i sidste uge var det så unge Adnan Curovic, der gæstede den italienske storklub Juventus:
”Det var en fed oplevelse. Jeg fik noget rigtig god træning, der foregik i et højt tempo. Det hele fungerede rigtig fint. Niveauet var meget højere i forhold til her i Danmark, og det mindede meget om at være afsted med landsholdet. Det var højt tempo i hvert fald og jeg fik en god oplevelse” fortæller Adnan Curovic.
Forsvarsspilleren er til dagligt en del af Lyngby Boldklubs U17-hold, hvor den 16-årige defensivspiller huserer i det centrale forsvar. For nylig blev Curovic også udtaget til det danske U16-landshold – men 2014s hidtidige største højdepunkt var nok træningskampen i Juventus-trøjen:
”Jeg spillede en kamp med deres 97ere dernede, hvor vi vandt med 9-1 mod et lokalt hold. Jeg scorede et mål faktisk og generelt var de tilfredse med mine præstationer. Jeg kunne godt følge med og var på niveau med de andre, og jeg synes også jeg spillede fint” fortæller Adnan Curovic, der selv tilhører årgang 98.
Forsvarsspilleren mener, at hans tur til Juventus kan inspirere ham til at træne endnu hårdere og holde det høje tempo fra Juventus, hvor man trænede meget: ”Jeg håber at jeg kan tage det høje tempo og den gode træning med hjem til Lyngby” fortæller Adnan Curovic, der som en lille krølle på halen kan fortælle, at man i Juventus godt kan huske sidst man havde en ung dansk forsvarsspiller på prøvetræning – dengang Frederik Sørensen.
Adnan Curovic er med U16-landsholdet i England fra den 6.-12. februar. Indtil da fortsætter træningen i Lyngby på fuld kraft.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products