Mads Kaalund på U18-landsholdet

Lyngby Boldklubs Mads Kaalund er blevet udtaget til det danske U18-landshold, der i februar møder Tyrkiet ad to omgange. Mads Kaalund kan således få debut i rødt og hvidt.
Lyngby Boldklub har fået endnu en ny, ung landsholdsspiller. U19-holdets Mads Kaalund er således blevet udtaget af landstræner Henrik Clausen til to testkampe mod Tyrkiet på udebane den 19. og 21. februar. Midtbanespilleren er en del af en 18-mands stor trup, der kommer på en hård opgave mod et stærkt tyrkisk mandskab.
"Vi er glade for, at kunne sende endnu en spiller i DBU regi. Jeg synes vi har rigtig mange dygtige spillere på vej, og dagligt arbejdes der meget fokuseret på kontinuerligt at sikre optimale rammer for deres videre udvikling. Mads er et rigtig godt eksempel på at denne proces kan lykkes" fortæller U19-cheftræner Thomas Lollike, der er glad for at Mads Kaalund har arbejdet sig ind i landsholdsvarmen:
"Udtagelsen er et udtryk for, at Mads har arbejdet hårdt og fokuseret på sin udvikling. Jeg er stolt på Mads’ vegne. Han er kommet lidt fra baghjul, og har vel længe været kategoriseret som ”futurespiller”. Mads er dygtig på bolden, kreativ, samtidig med at han har god taktisk forståelse" fortæller Thomas Lollike.
17-årige Mads Kaalund har aldrig tidligere repræsenteret de danske ungdomslandshold, og dermed er der tale om en vaskeægte debutant i rødt og hvidt. Kaalund huserer til dagligt på den offensive midtbane på Lyngbys U19-hold, hvor han har leveret fine præstationer.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products