Snævert nederlag mod AC Horsens

Mathias Tauber udlignede til 1-1, men siden da blev Jude Nworuh matchvinder for AC Horsens der med en 2-1-sejr snuppede alle tre point i årets sidste NordicBet Liga-kamp.
Første halvleg startede som lyn og torden – desværre med Horsens som det mest offensive bekendtskab. "Den Gule Fare" startede fra første fløjt et stormløb mod Nicklas Højlund og co. der kæmpede for at forsvare sig. Men desværre var det ikke en mission der lykkedes. Efter blot 5 minutters spil trykkede en generelt meget oplagt Steffen Kielstrup af fra fri position på kanten af feltet og hans skud blev rettet af og snød Nicklas Højlund. 1-0 til AC Horsens.
Den føring holdt dog ikke længe, for blot 3 minutter senere svarede Lyngby eftertrykkeligt igen. Et hjørnespark fra Dennis Cagara havnede i panden på anfører Mathias Tauber, der med et flot hovedstød bragte balance i regnskabet. Rasmus Minor og Jeppe Tverskov fikserede med deres løb Horsens-defensiven og skabte rum til Tauber, der scorede sikkert.
Målet gav dog ikke helt den luft man kunne have håbet på og kampen – og især Horsens – fortsatte i højt tempo. Og det resulterede efter et kvarters spil i endnu en scoring. Et Horsens-indlæg blev lagt til rette af Lasse Kryger, der med hovedet fandt Jude Nworuh, der med ryggen til målet akrobatisk sendte læderet i nettet bag Nicklas Højlund. 2-1 til Horsens – det holdt helt til pausen.
2. halvleg var langt bedre set med Lyngby-briller. De Kongeblå havde oppet sig i forhold til nederlaget i Hobro, og generelt var det Lyngby, der pressede på i kampens sidste halvdel. Horsens og hurtige Nworuh lurede på omstillinger, men der blev ikke givet meget væk i Lyngby-defensiven og derfor kunne De Kongeblå koncentrere sig om at skabe chancer. Det skulle dog vise sig at være en sværere øvelse end som så.
For det var småt med muligheder. Lasse Fosgaard forsøgte sig med en fin afslutning, ligesom Patrick Mortensen nok burde have gjort mere ved en hovedsstødsmulighed med et kvarter igen. Et indlæg fandt frem til angriberen, der flyvende forsøgte at dirigere bolden mod mål, men Mortensen fik ikke rigtigt træf på den og bolden røg i stedet forbi og til målspark.
Mod slutningen sendte cheftræner Johan Lange forsvarsspilleren Rasmus Minor med frem for at få skabt en høj spilstation og samtidig skabe plads til indskiftede Andreas Granskov. Den mission lykkedes nogenlunde, men de helt store chancer blev det ikke til. Dermed vinder AC Horsens topkampen med 2-1.
Match Facts:
Lyngby BK – AC Horsens 1-2 (1-2)
0-1 Steffen Kielstrup (5), 1-1 Mathias Tauber (8), 1-2 Jude Nworuh (16)
Lyngbys startopstilling: 1. Nicklas HØJLUND – 7. Dennis CAGARA (<-> 26. Frederik GYTKJÆR (73)), 4. Mathias TAUBER (c), 6. Rasmus MINOR PETERSEN, 2. Mathias MEJER KNUDSEN – 14. Philip RASMUSSEN, 18. Jeppe TVERSKOV (<-> 12. Mads PEDERSEN (62)) – 9. Lasse FOSGAARD, 22. Bror BLUME, 21. David KATZ BOYSEN (<-> 7. Dennis CAGARA (90)) – 11. Patrick MORTENSEN (<-> 8. Andreas GRANSKOV (73))
Ikke benyttet: Lukas FERNANDES, Rasmus NIELSEN, Oliver FREDSTED, Sebastian LASSEN
 
Advarsler:
David Boysen (29), Lyngby BK
Anders Randrup (60) og Nabil Aslam (90), begge AC Horsens
Tilskuere: 913 på Lyngby Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products