Lyngby-målscorere glæder sig over sejr

Lyngby-målscorerne Mathias Tauber og Patrick Mortensen glæder sig over de kongeblås sejr i lokalderbyet mod AB – en sejr, der kom i hus selvom Lyngby ikke havde den bedste spillemæssige dag.
På scoringer fra Mathias Tauber og Patrick Mortensen lykkedes det for de kongeblå at vinde lokalderbyet mod AB, der ellers fik udlignet med under 10 minutter igen. Lyngby leverede ikke sæsonens mest overbevisende præstation, men i en svær kamp med meget fight var det nok til en sejr.
”Det var bestemt ikke nogen køn kamp. Det var svært at sætte spillet og vi var lidt for langsomme i tanke og handling. AB står godt og kompakt og selvom de ikke presser os så højt, så presser de os aggressivt. I 2. halvleg bliver det lidt en omstillingskamp, hvor vi skiftes til at køre omstillingerne” fortæller den tidligere AB’er Mathias Tauber, der selv scorede til 1-0 i første halvleg:
”Det er altid dejligt at score mål. Det var egentlig ikke den sværeste bold at heade ind, for det var en god frisparksbold fra David, som jeg kom først på og headede ind. Så det var skønt. Man vil jo ikke tabe til naboerne. Det er vigtigt at have håneretten, og sådan tror jeg også vores tilskuere har det” lyder det fra Tauber.
AB fik som sagt reduceret 10 minutter før tid med Simon Bræmer, men det var ikke nok til point på Lyngby Stadion. For i dommerens tillægstid dukkede Patrick Mortensen op tæt under mål og ekspederede et godt indlæg fra højresiden i nettet:
”Jeg føler egentlig vi har god tro på det og har meget af spillet til sidst, så alle mand tror på det. Det er selvfølgelig en kæmpe forløsning for alle at score i overtiden. Så det var super dejligt at jeg kunne hjælpe holdet på den måde. Jeg synes det viser, at vi står sammen som hold og at vi er en stærk enhed” fortæller Patrick Mortensen, der i øvrigt deler kaptajn Mathias Taubers vurdering af opgøret:
”Vi kommer foran, men spiller egentlig ikke en særlig god kamp. Jeg ved ikke om vi var særligt mærkede af midtugekampen, men vi kommer aldrig rigtigt op i gear. Jeg synes egentlig at vi har optræk til mange gode ting, men vi får bare aldrig rigtigt sat den sidste aflevering ind” forklarer Patrick Mortensen.
Mens Mathias Tauber lavede sin første sæsonscoring, er Patrick Mortensen nu alene i spidsen på topscorerlisten i NordicBet Ligaen. Den position har han mulighed for at forsvare på lørdag, når de kongeblå møder Brønshøj på udebane.
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products