Lyngby baskede Fredericia

Lyngby scorede fem gange og besejrede komfortabel FC Fredericia i en kamp, der bød på 3 selvmål og fire scoringer fra Patrick Mortensen.
Lyngby skulle søndag eftermiddag forsøge at fortsætte de gode takter fra sidste weekends sejr over topholdet Hobro. Modstanderen var FC Fredericia og på udebane var det på forhånd et opgør, der kunne se svært ud for Johan Langes mandskab. Hos Lyngby var Rasmus Minor Petersen tilbage i centerforsvaret, ligesom også 2-0-skytten fra sidste weekend, Jeppe Brandrup, samt Bror Blume var blevet sendt i startopstillingen.
Kampens indledning var jævnbyrdig med et lille overtag til hjemmeholdet Fredericia. Det ændrede dog ikke på det faktum, at det var de kongeblå som kom først på tavlen. Efter 9 minutter satte Lyngby et angreb op i højre side, hvor Jeppe Brandrup gav bolden til Lasse Fosgaard. Fosgaard trak ind i banen og med venstrebenet sparkede han på mål – bolden tog ryggen af Fredericias forsvarer Marc Pedersen og snød hjemmeholdets målmand. 1-0 til Lyngby.
Lyngby gjorde det fint i denne periode, men det var hjemmeholdet der fik halvlegens største chance efter 17 minutter. Hagelskjær snuppede bolden fra Lyngby-defensiven og lagde den fladt bagud til Thomas Mikkelsen, men den store angriber missede på et næstent tomt mål fra en position omkring 11-meter-pletten.
I stedet var det Lyngby som viste skarpheden i den anden ende, hvor et fremragende angreb resulterede i en Lyngby-føring på 2-0. Rasmus Nielsen sendte millimeterpræcist bolden dybt til en velspillende Mathias Mejer, der knaldhårdt centrerede bolden til Patrick Mortensen, der fra det lille felt sikkert ekspederede 2-0-scoringen i hus.
Offensivt var Lyngby rigtig godt med i 1. halvleg, men det var alligevel hjemmeholdet som skabte flest chancer. Ind ville bolden dog ikke – bedst eksemplificeret ved Jesper Luth, der i to omgange misbrugte kæmpe chancer. Begge gange i øvrigt med Nicklas Højlund i fokus med super-redninger. Det blev alligevel til en reducering kort før pausen, da Bror Blume lidt uheldigt fik forlænget bolden i eget net efter et hjørnespark. 2-1 var dermed stillingen ved pausen.
At Lyngby-holdet måske har draget gode erfaringer fra lignende situationer i eksempelvis Silkeborg var 2. halvleg et bevis på. Mod slutningen af første halvleg var de kongeblå presset i bund, men i 2. halvleg leverede Lyngby varen og så sig ikke tilbage. Og så kunne Patrick Mortensen stjæle hovedrollen.
For efter 53 minutter kunne Lyngby-angriberen gøre sig selv til dobbelt målscorer efter en omstilling. David Boysen tog bolden med frem på højrekanten og ventede intelligent på det perfekte øjeblik, hvorefter kantspilleren sendte bolden ind til Patrick Mortensen. Angriberen fik en lidt skidt førsteberøring, men i kamp mod Fredericia-keeperen og en forsvarsspiller blev Patrick alligevel den store og så kunne han score i et tomt mål til 3-1.
En anden hovedrolle-indehaver offensivt var Mathias Mejer, og han kunne glæde sig over endnu et oplæg til Patrick Mortensen efter 58 minutter. Bror Blume smed bolden dybt til venstre-backen, der med en tværpasning fandt Patrick Mortensen centralt i feltet. Hjemmeholdet forholdt sig passivt, og så var der tid til hele tre afslutninger – først på keeperen, så i en blokade fra en forsvarsspiller og siden forbi dem begge og i nettet til 4-1. Og naturligvis et hattrick til Patrick Mortensen.
Så var kampen afgjort, men Lyngby var ikke færdige. Med 12 minutter igen sætter David Boysen sig igennem i højre side og sender den ind foran til Patrick Mortensen. Angriberen var her der og alle vejne og selvom Boysen og Mortensen var 6 mod 2, så fandt Mortensen alligevel det rigtige løb bagom Pierre Kanstrup og så var 5-1-scoringen en ekspiditionssag.
I kampens tillægstid fik kampen endnu en krølle på halen, da Nicklas Højlund gik fejl af både bold, vind og hjørnespark fra Andreas Moos. Det ændrer dog ikke på en solid målmandspræstation, hvor især redninger før pausen fik en stor effekt. Dermed slutter det hele med en flot 5-2-sejr til de kongeblå.
Match Facts:
 
FC Fredericia – Lyngby BK 2-5 (1-2)
0-1 Marc Pedersen, selvmål (9), 0-2 Patrick Mortensen (21), 1-2 Bror Blume, selvmål (40), 1-3 Patrick Mortensen (53), 1-4 Patrick Mortensen (58), 1-5 Patrick Mortensen (78), 2-5 Nicklas Højlund, selvmål (90)
 
Lyngbys startopstilling: 1. Nicklas HØJLUND – 20. Jeppe BRANDRUP, 4. Mathias TAUBER (c) (<-> 18. Jeppe TVERSKOV (22)), 6. Rasmus MINOR PETERSEN, 2. Mathias MEJER KNUDSEN – 14. Philip RASMUSSEN (<-> 26. Frederik GYTKJÆR (83)), 5. Rasmus NIELSEN – 9. Lasse FOSGAARD, 22. Bror BLUME, 21. David KATZ BBOYSEN (<-> 8. Andreas GRANSKOV (83)) – 11. Patrick MORTENSEN
 
Ikke benyttet: Lukas FERNANDES, Sebastian LASSEN
 
Advarsler:
Jeppe Tverskov (25), Lyngby BK
Christian Ege (89), FC Fredericia

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv