Lyngby Boldklubs U19-hold har fået en rigtig fin start på den nye sæson i U19-Ligaen. Efter 3 runder frister Lyngbys U19-drenge en position som delt førerhold i U19-ligaen.
Placeringen dækker over et smalt nederlag til FCK og efterfølgende sejre over hhv. Brøndby og HB Køge. Den fine start skal også ses i lyset af at holdet har været ramt af flere skader fra startopstillingen, men holdets koncentration og hårde arbejde har været en af nøglerne til den gode sæsonstart.
Om starten på sæsonen uddyber Cheftræner Thomas Lollike:
”Ja, det er rigtigt, at vi har fået en resultatmæssig fin start og det er vi rigtig glade for. Sejrene er først og fremmest kommet efter hårdt og koncentreret arbejde, fundamentet i forhold til indstilling og løbevillighed har bestemt været i orden i alle tre kampe. Spillemæssigt har vi stadig masser af udfordringer, det var vi klar over inden vi startede, og med 8 skadede spillere herfra i hvert tilfælde 4 fra startopstillingen var det med en vis spænding vi tog fat på kampene."
På trods af at den nytiltrådte U19-cheftræner stadig ser masser af udfordringer i det spillemæssige på banen er han glad for U19-drengenes ærgerrighed i forhold til at implementerer de spiltaktiske elementer fra træningen over i kampene, hvor det virkelig gælder. I bedste Lyngby-stil er det specielt spillet med bolden og ambitionen om at være i boldbessiddelse, der skal fungerer som en fast base i det spillemæssige for U19-holdet. Ikke kun selve boldbesiddelsen er vigtig, men også måden hvorpå holdet agerer når man er i boldbesiddelse.
"Jeg kan ikke rose drengene nok for at have lys i øjnene og søge at implementere de ting vi arbejder med på træningerne ”
”Det skal være nemt at have bolden på vores hold” er mit helt store mantra og derfor bliver spillerne tæsket igennem deres basis. Basis er ikke alene aktionen på bolden men også forberedelsen og efterbehandlingen af denne, både individuelt og relationelt. Det er fundamentet for at vi kan have længere perioder på bolden, og det skal vi ", udtaler Thomas Lollike.
Cheftræneren fremhæver også det mentale løft som den fine start på sæsonen har givet holdet, og i samme ombæring benytter han lejligheden til at fremhæve nogle af de toneangivende spillere på holdet.
"Mentalt giver det et løft at vinde to kampe i træk, og vi glæder os meget til at komme I kamp igen. Flere af spillerne har virkelig stukket snuden frem i de første kampe Gustav Therkildsen er noteret for 5 mål, herunder et hattrick mod HB Køge og Oliver Gude har netop været udtaget til U19-landsholdets træning frem mod den kommende EM kvalifikation. Men som sagt vi gør tingene sammen og er rykket helt tæt i bestræbelserne på at kunne sætte flere point på kontoen."
Næste mulighed for Thomas Lollikes U19-mandskab for at fortsætte den flotte stime er imod AaBs U19-hold på næste lørdag. AaB U19 har indledt sæsonen med en sejr, et nederlag og senest et 0-0 resultat ude mod AGF U19. Der er kick off til opgøret lørdag d. 14. september kl. 13.00 i Lyngby.