Lyngby BK søger frivillige til kampdage

Lyngby Boldklub søger netop nu frivillige, som kan hjælpe til med afviklingen af Lyngby Boldklubs kampe i NordicBet Ligaen.
Lyngby Boldklub søger frivillige til afviklingen af klubbens kampe i NordicBet Ligaen. Vi søger blandt andet frivillige til bemanding af boder, betjening af måltavle og billetkontor og meget, meget andet.
At være frivillig på Lyngby Stadion er en ulønnet opgave, men vi sørger naturligvis for en frokostordning til kampdagene, ligesom vi også kan tilbyde fribilletter, drinkskuponer og et afslutningsarrangement efter hver halvsæson.
Du bliver en del af et fællesskab af frivillige, der til hver hjemmekamp får de praktiske opgaver på stadion til at glide så let som muligt. Hvis du skulle have lyst til at blive frivillig sammen med en eller flere venner, så sørger vi naturligvis for, at I kan varetage opgaverne sammen.
Vi forestiller os, at du ca. 10-12 gange pr sæson kan finde tid og motivation til en af følgende opgaver:
–          Adgangskontrol
–          Betjening af billetsalg
–          Styring af måltavle og musik
–          Betjening af boder
–          Betjening i Lyngby Shoppen
–          Vagt-opgaver
–          Service-opgaver under kamp
–          Opsætning af skilte
–          Klargøring af stadion
Vi sørger naturligvis for grundig oplæring og træning samt de nødvendige tilladelser.  
Hvis du skulle have mod på noget af ovenstående eller vil høre mere om de konkrete opgaver kan du kontakte Kristian Maimann på km@lyngby-boldklub.dk. Skriv gerne lidt om dig selv og hvilke opgaver du har interesse for – så tager vi en uforpligtende snak. Spørgsmål kan rettes til samme adresse.
Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x