6 onde minutter i Silkeborg

6 gyldne Silkeborg-minutter blev hårde for Lyngby, der var foran med 2-0, men endte med at tabe 2-3 ude mod Silkeborg. Andreas Granskov dobbelt målscorer.
 
Lyngbys nye hold jagtede tre nye point til kontoen i Silkeborg torsdag aften. Sejren over Vendsyssel skulle følges op i en svær udekamp mod Silkeborg, der dog startede kampen bedst og satte sig på kampen. Især Silkeborg højre-side gjorde det fint i første halvleg, hvor Dennis Flinta og Morten Beck stod for de bedste muligheder.
 
Lyngby virkede i de fleste situationer til at stå godt imod, og i flere perioder var man tilmed farlige på omstillinger. Og netop en sådan dannede base for kampens første scoring. Frederik Gytkjær brød Silkeborgs opspil højt på banen og sendte David Boysen i dybden. Fra venstrekanten fik kantspilleren trukket ind i banen og afsluttet – Kasper Jensen reddede, men på riposten var Andreas Granskov vågen og han kunne sætte sit første Lyngby-mål i kassen.
 
Målet rystede Silkeborg, der havde meget svært ved at genskabe presset. Stille og roligt fik hjemmeholdet i perioder arbejdet sig fint tilbage på bolden, men det var Lyngbys omstillinger der var mest nærgående. Lasse Fosgaard var tæt på kort før pausen, men det blev ved 1-0 efter første halvleg. Den stilling holdt dog ikke længe.
 
For kort inde i 2. halvleg fik de kongeblå hjørnespark. David Boysen smækkede bolden ind til Rasmus Minor, der forlægede den til Mathias Tauber, der fra en lidt spids vinkel sparkede bolden hårdt på tværs. Der stod Andreas Granskov klar og kunne sikkert score sit og Lyngbys andet mål.
 
En god defensiv indsats fra Lyngby holdt Silkeborg fra chancer i store perioder, og flere af Silkeborg-spillerne hang med hovederne. Men alligevel lykkedes det hjemmeholdet at rejse sig og blandt andet indskiftningen af Christian Holst gjorde ondt. Efter 65 minutter havde Silkeborg lagt et tungt pres, og det gav pote i form af 6 effektive Silkeborg-minutter.
 
Først kunne Emil Scheel sende bolden ind til Jesper Bech, der brugte sin hurtighed til at stikke bagom Lyngby-forsvaret og alene med Nicklas Højlund scorede han sikkert. Og bare minuttet senere var han på pletten igen efter et indlæg. 2-2, men det skulle desværre blive værre for de kongeblå.
 
For efter 71 minutter kunne Emil Scheel gøre det onde ved de unge kongeblå spillere. Efter et fint gennemspillet angreb og en afslutning, der blev rettet af af Mathias Tauber, kunne hjemmepublikummet glæde sig over at have vendt det hele på hovedet. Scoringen rystede Lyngby og nu var det pludselig Silkeborg, der kunne få det til at fungere, mens de kongeblå aldrig rigtigt formåede at komme tilbage.
 
Mod slutningen havde Lasse Fosgaard et forsøg med hovedet efter et frispark, men det var det tætteste det unge Lyngby-hold kom på en udligning. Det slutter 2-3 i Silkeborg.
Match Facts:
 
Silkeborg IF – Lyngby BK 3-2 (0-1)
0-1 Andreas Granskov (22), 0-2 Andreas Granskov (47), 1-2 Jesper Bech (66), 2-2 Jesper Bech (68), 3-2 Emil Scheel (72)
 
Lyngbys startopstilling: 1. Nicklas HØJLUND – 20. Jeppe BRANDRUP, 4. Mathias TAUBER, 6. Rasmus MINOR PETERSEN, 24. Frederik HELSTRUP – 5. Rasmus NIELSEN (<-> 18. Jeppe TVERSKOV (80)), 14. Philip RASMUSSEN – 9. Lasse FOSGAARD, 26. Frederik GYTKJÆR (<-> 22. Bror BLUME (77)), 21. David KATZ BOYSEN – 8. Andreas GRANSKOV (<-> 11. Patrick MORTENSEN (70))
Ikke benyttet: Lukas FERNANDES, Sebastian LASSEN, Mathias MEJER KNUDSEN
 
Advarsler:
Frank Hansen (57), Silkeborg IF.
Jeppe Brandrup (50), Mathias Tauber (68) – begge Lyngby BK
Tilskuere: 1.796 på Mascot Park, Silkeborg

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products