Silkeborg venter torsdag aften

Lyngby Boldklub fik søndag hul på bylden i NordicBet Ligaen, hvor det allerede torsdag aften går løs igen. Johan Lange har udtaget sin trup til kampen mod Silkeborg.
 
I den første kamp på det nye græstæppe på Lyngby Stadion fik de kongeblå søndag fuld gevinst af bestræbelserne i kampen mod Vendsyssel. 3 point for en 3-1-sejr var status efter kampen, og nu skal der følges op på det resultat. Endnu engang venter en jysk modstander – denne gang på udebane mod Silkeborg.
 
Superliga-nedrykkerne fra Søhøjlandet har ikke fået den bedste start på den nye tilværelse i NordicBet Ligaen. Silkeborg startede ellers sæsonen med lyn og torden og en 4-1-sejr hjemme over Brønshøj. Siden da fik de rød-klædte en lussing på 0-5 mod Hobro, ligesom AC Horsens vandt nedrykkernes første indbyrdes opgør.
 
Johan Lange må til opgøret se bort fra to af de kongeblås backs. Ryan Johnson Laursen er afsted med U21-landsholdet, mens Oliver Fredsted fortsat må sidde udenfor med en skade. Ellers er alle spillere meldt klar til opgøret, der fløjtes igang torsdag aften kl. 18.30.
Lyngbys trup mod Silkeborg IF:
1. Nicklas Højlund, 2. Mathias Mejer Knudsen, 4. Mathias Tauber, 5. Rasmus Nielsen, 6. Rasmus Minor Petersen, 8. Andreas Granskov, 9. Lasse Fosgaard, 11. Patrick Mortensen, 14. Philip Rasmussen, 16. Lukas Fernandes, 18. Jeppe Tverskov, 19. Sebastian Lassen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 22. Bror Blume, 24. Frederik Helstrup, 26. Frederik Gytkjær

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK