Gruppefinaler i vente i GF Cuppen

Efter en hviledag er GF Cuppens deltagere igen klar til at tørne sammen på grønsværen. Fredagen byder på flere afgørende kampe.
 
GF Cuppens gruppespil nærmer sig sin afgørelse, og med kun to spilledage tilbage er vi ved at nå afgørelsens stund i den 23. udgave af Lyngbys talentturnering. Torsdag var hviledag for holdene efter en hektisk onsdag med flere målrige kampe.
 
Blandt andet vandt Lyngbys U17-hold med hele 5-3 over Brighton i en kamp, hvor Brighton godt nok kom foran, men hvor det ellers var Lyngby, som styrede løjerne, og også var et skridt foran. U19-holdet mødte ligeledes Brighton, og også her med en sejr til følge. Den lød på 2-1 til Thomas Lollikes tropper.
 
I U17-rækken spillede Randers  i en position, hvor deres indbyrdes kamp mod Brøndby fredag bliver afgørende for, hvem der kommer i finalen. Randers vandt med 3-2 over Stabæk i et tæt opgør i Gruppe A. I U17-Gruppe B er Lyngby i spidsen og kan nøjes med uafgjort i fredagskampen mod Malmö, der dog også har alt at spille for. Godt nok fik Malmö kun et enkelt point via 1-1 i en jævnbyrdig kamp mod AB, men med en sejr kan svenskerne gå forbi de kongeblå og snuppe finalepladsen.
 
Finale bliver det imidlertid ikke til for AB og Brightons U17-hold. De mødes fredag klokken 12.00, men har fortsat deres første sejr til gode og kan derfor ikke nå Lyngbys nuværende 6 point.
 
Også i U19-rækken bydes der på spændende gruppe-afgørelser denne fredag. Gruppe A er fortsat fuldstændig åben med tre hold, som alle kan snuppe en plads i finalen. I gruppe B venter der en vaskeægte gruppe-finale, når Bidvest Wits og Lyngby BKs U19-hold tørner sammen klokken 18.15. Vinderen går i finalen, men Bidvest Wits kan reelt godt nøjes med uafgjort.
 
Der er med andre ord masser af spændende kampe på programmet denne fredag. De første kampe starter klokken 12.00.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products