Lyngbys nye trøje er forsinket

Lyngby Boldklubs nye trøjer er desværre blevet forsinkede. De forudbestilte Lyngby-trøjer kommer på lager i slutningen af august og vil blive leveret til alle, som har bestilt, hurtigst muligt.
Til sæsonen 2013/2014 har Adidas og Unisport leveret nyt design til den kongeblå trøje. Og da det i år er 30 år siden, at de kongeblå vandt klubbens første danske mesterskab er sæsonens model blevet lidt af en retro-udgave. Adidas, Unisport og Lyngby Boldklub har således valgt, at den sæsonen skal spilles i en kopi af den trøje, som blev båret i klubbens første mesterskabssæson. Dvs. en kongeblå trøje med hvide nålestriber.
Trøjen er imidlertid blevet forsinket og kommer først på lager mod slutningen af august. Forsinkelsen skyldes en længere leveringstid fra producenten end først antaget.
Sæsonkort leveres – uanset om de er købt sammen med den nye trøje eller alene – naturligvis i god tid før sæsonstart. De første kort har allerede forladt klubhuset.
Lyngby Boldklub beklager forsinkelsen.

REAKTION FRA BUUR: ÆRGRELSEN FYLDER MEST

REAKTION FRA KARLSEN: TRODS ALT GODE TAKTER

Velspillende Lyngby måtte tage fra Herning uden point

0
    0
    Din kurv