Lyngby forlænger med Jeppe Tverskov

Lyngby Boldklub har forlænget aftalen med Jeppe Tverskov, der også i den kommende sæson får mulighed for at udvikle sit talent hos de kongeblå.
I sidste sæson fik Jeppe Tverskov kontrakt med Lyngby. Den stod til at udløbe denne sommer, men nu er parterne blevet enige om en ny aftale, der holder den alsidige midtbanespiller i klubben i den kommende sæson. 20-årige Tverskov har således sat sin signatur på en kontrakt, der løber frem til næste sommer.
Og det næste års tid skal bruges på at komme endnu tættere på startopstillingen hos Johan Langes nye mandskab – det fortæller hovedpersonen selv: ”Jeg vil gerne spillere mig tættere på holdet. Jeg har haft en fin udvikling og den vil jeg gerne fortsætte med, samtidig med at jeg godt vil spille lidt flere kampe end sidste år. Så jeg håber på at kunne erobre en stamplads og blive en del af det her nye Lyngby—hold” fortæller Jeppe Tverskov.
Midtbanespilleren, der fik 6 kampe for Lyngby i sidste sæson, har også ved flere lejligheder gjort sig som central forsvarsspiller – blandt andet i 4-0-sejren over Vejle Kolding i maj måned. Tverskov kom til klubben som 2. års yngling fra B1903 og har sat sin signatur på en 1-årig aftale.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv