Første halvleg kampafgørende i Gladsaxe

En skidt første halvleg blev afgørende, da de kongeblå lukkede sæsonen af på Gladsaxe Stadion. Lyngby tabte med 2-4 til AB, der dermed overlever i NordicBet Ligaen.
AB startede kampen fint og lagde umiddelbart bedst pres på de kongeblå. En intensiv start havde flere fine, løse chancemuligheder, og det var AB bedst til at udnytte. Allerede efter 6 minutter bragte hjemmeholdet sig foran ved Kevin Bechmann Timm, der sparkede fra kanten af feltet. Bolden brækkede udad og ramte en knold på banen, hvilket snød Lukas Fernandes og så stod det 1-0.
 
AB var klart bedst i første halvleg, hvor Lyngby ikke lignede et hold fra top 16 i Danmark. Hjemmeholdets tænding virkede til at være forskellen, og det hårde fysiske spil voldte flere gange problemer for Lyngby. Klaus Lykke og Marc dal Hende var tæt på, mens Yussuf Poulsen i den anden ende stod for Lyngbys bedste chance med et hovedstød og siden et langskud midt i halvlegen.
 
Det var dog alligevel AB der kunne juble endnu engang. Efter 35 minutter fik hjemmeholdet et hjørnespark, der til sidst havnede hos Bassel Jradi, der stille og roligt udplacerede Fernandes fra kanten af feltet til 2-0.
 
Kort efter fik AB passeret Lukas Fernandes igen, men denne gang skulle der lidt hjælp til. Marc dal Hende kom forbi Frederik Helstrup, men blev generet så meget, at han valgte at falde omkuld i feltet. Linjevogteren mente, at AB-angriberen havde en sag og så var der pludselig straffespark til AB – det eksekverede angriberen selv og dermed kunne holdene gå til pause med stillingen 3-0.
 
En opsang i pausen og to udskiftninger hjalp tilsyneladende lidt på motivationen hos de kongeblå, der leverede en helt anderledes præstation i 2. halvleg. På 10-15 rigtig gode minutter viste de kongeblå, at de var det bedst spillende hold på den umulige bane og pludselig var kampen åben igen.
 
Efter 49 minutter satte Lyngby den første scoring op: En frisparkskombination sendte bolden fra Thomas Rasmussen til Frederik Krabbe, der med hovedet fandt Patrick Mortensen, der sikkert scorede til 1-3. Og kort efter var Patrick Mortensen igen i målscorerens rolle.
 
Denne gang blev akademikerne spillet fuldstændigt tynde af flotte små kombinationer, der til sidst sendte indskiftede Jeppe Tverskov alene igennem. Midtbanespilleren sendte uselvisk bolden videre til Patrick Mortensen, der scorede sikkert og så var spændingen med et slag tilbage.
 
Lyngby pressede på for at hive det store comeback i hus, men efter en times spil blev ballet mere eller mindre lukket. Et AB-hjørnespark blev sendt til bagerste stolpe, hvor Klaus Lykke fandt en umarkeret Marc dal Hende, der let kunne dirigere bolden det sidste stykke over stregen til stor jubel for hjemmepublikummet.
 
Derefter forsvandt troen på miraklet en smule, og resten af kampen blev spillet i et lidt lavere tempo. Yussuf Yurary Poulsen havde de kongeblås bedste forsøg efter et indlæg fra en særdeles velspillende Jeppe Tverskov, og kort før tid havde Ryan Johnson Laursen så et langskud, der var lige ved at snyde AB-målmanden.
 
Det blev dog ved 4-2 til akademikerne, der dermed kunne bryde ud i jubel over at have sikret endnu en sæson i NordicBet Ligaen. Lyngby slutter sæsonen som nummer 4.
 
Match Facts:
 
AB – Lyngby BK 4-2 (3-0)
1-0 Bechmann Timm (6), 2-0 Bassel Jradi (36), 3-0 Marc dal Hende (str. 38) 3-1 Patrick Mortensen (49), 3-2 Patrick Mortensen (53), 4-2 Marc dal Hende (60)
 
Lyngbys startopstilling: 16. Lukas FERNANDES, 2. Thomas RASMUSSEN (<-> Jonas HENRIKSEN (65)), 3. Ryan JOHNSON LAURSEN, 6. Frederik KRABBE, 7. Ayoub SØRENSEN (<-> Jeppe BRANDRUP (46)), 8. Robin NILSSON, 9. Lasse FOSGAARD, 11. Patrick MORTENSEN, 15. Fanol PERDEDAJ (<-> Jeppe TVERSKOV (46)), 17. Yussuf YURARY POULSEN, 24. Frederik HELSTRUP
Ikke benyttet: Nicklas HØJLUND, Bror BLUME, Alexander GREEN, Frederik GYTKJÆR
 
Advarsler:
Thomas Juel-Nielsen (48), Emil Farver (76) – begge AB
Fanol Perdedaj (9), Lyngby BK
Tilskuere: 2.057

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products