Tauber og Rasmussen tilbage mod Fredericia

Det første af to dobbeltmøder venter de kongeblå, der onsdag aften tager turen til østjylland. Modstanderen er FC Fredericia og Niels Frederiksen har netop udtaget sin trup til opgøret.
 
Forårspremien venter langt om længe forude – det lyder måske mærkeligt, når nu de kongeblå har været igang i over en måneds, men det er alligevel et korrekt tilnavn til onsdagens kamp mellem FC Fredericia og Lyngby. Kampen var således oprindeligt planlagt til at være de kongeblås første kamp i foråret, men på grund af frost og sne måtte kampen rykkes. Og nu kan opgøret langt om længe endelig spilles.
 
Det betyder samtidig, at Lyngby og Fredericia er i den lidt specielle situation, at de står overfor 2 indbyrdes kampe i træk. Onsdagens kamp i Fredericia følges nemlig op af en søndagskamp på Lyngby Stadion. Lyngby kommer til opgøret med oprejsning fra Skive i bagagen. Spillemæssigt har det været fint for Lyngby, og det var også tilfældet i kampen mod Viborg i sidste uge. På trods af et spillemæssigt overtag endte Lyngby nemlig med at tabe, og derfor var det meget kærkomment, at man i søndags rejste sig og sikkert besejrede Skive på udebane.
 
Manager Niels Frederiksen er ikke et sekund i tvivl om, at man skal fortsætte de gode takter – dels fra sejren over Skive og dels fra reserveholdsturneringen, hvor de kongeblå igår besejrede HB Køge med 2-1: "Vi skal følge op på sejren og den gode præstation mod Skive. Vi går ubetinget efter 3 points mere" fortæller Niels Frederiksen, der givetvis er tilfreds med at have en skades- og karantænefri trup til rådighed.
Lyngby-manageren kan ligeledes glæde sig over at have Thomas Rasmussen tilbage efter en skadespause, ligesom også Mathias Tauber er med igen efter overstået karantæne. Derudover er Jeppe Tverskov og Alexander Green med igen i truppen, der indeholder 19 navne.
 
Til denne kamp vil det i øvrigt være muligt at følge de kongeblå live i tekst via Facebook. Bliv fan af Lyngby Boldklub på Facebook og følg kampen i tekst – der er kampstart klokken 19.00.
 
Lyngbys trup mod FC Fredericia:
1. Nicklas Højlund, 2. Thomas Rasmussen, 3. Ryan Johnson Laursen, 4. Mathias Tauber, 6. Frederik Krabbe, 7. Ayoub Sørensen,  8. Robin Nilsson, 9. Lasse Fosgaard, 10. Kim Aabech, 11. Patrick Mortensen, 14. Ragnvald Soma, 15. Fanol Perdedaj, 16. Lukas Fernandes, 17. Yussuf Yurary Poulsen, 18. Jeppe Tverskov, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 24. Frederik Helstrup, 25. Alexander Green

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x