Niels Frederiksen tager 18 mand med til Viborg

Der venter de kongeblå en direkte duel om 3. pladsen, når Lyngby Boldklub onsdag aften møder Viborg FF på udebane. Niels Frederiksen tager 18 spillere med til det jydske.
 
Med sejren over FC Hjørring er de kongeblå helt med i topkampen i NordicBet Ligaen. Kun fire point skiller Vejle Kolding på 2. pladsen med Lyngby Boldklub på 4. pladsen og ind imellem har Viborg FF kilet sig ind – 2 point fra både nummer 2 og 4. Onsdag aften intensiveres kampprogrammet for alvor for de kongeblå, der skal ud i en direkte duel om 3. pladsen mod netop Viborg.
 
Viborg er startet foråret stort set optimalt. 4 sejre, 2 uafgjorte og 0 nederlag i seks kampe er status for Ove Christensens tropper, der dog udelukkende har vundet snævre 1-målssejre. Og ret skal være ret – udover Brønshøj har de grønklædte onsdags-værter ikke mødt andre tophold, og selvom både Hobro, FC Hjørring, AB og FC Fredericia naturligvis er kompetente modstandere, så mangler midtjyderne fortsat at tørne sammen med både FC Vestsjælland og to gange Vejle Kolding – kampe, der i øvrigt spilles lige efter hinanden i starten af maj, og meget vel kan afgøre, om Viborgs oprykningsdrømme skal blive til virkelighed.
 
Et af de hold, der kan sætte en kæp i hjulet inden da er naturligvis Lyngby, der kommer til domkirkebyen onsdag aften. Mathias Tauber og resten af truppen vil være topmotiverede af udsigten til en direkte duel mod den øjeblikkelige besidder af 3. pladsen. Den seneste kamp mod FC Hjørring var spillemæssigt ikke den store oplevelse, men til gengæld gav den tre point i modsætning til opgøret forinden, hvor de kongeblå viste høj spillemæssig klasse, men alligevel måtte indkassere et nederlag.
 
Et Lyngby-hold i spilhumør vil være en meget stor opgave for Viborg. Og uanset hvad er der udsigt til et utrolig lige opgør, hvor marginalerne meget vel kan afgøre hvor pointene havner. Lyngby-manager Niels Frederiksen håber naturligvis at det tipper til hans fordel, og har til opgaven lavet en enkelt ændring i truppen i forhold til 2-1-sejren over FC Hjørring: Patrick Mortensen glider ud af truppen og erstattes af Jeppe Brandrup, men ellers er det de samme spillere, som skal forsøge at stjæle alle tre point med hjem til Lundtoftevej. 
 
Som en service til alle Lyngby-fans kan du følge det spændende opgør direkte som tekst via Facebook. Bliv fan af Lyngby Boldklub via dette link og følg kampen, der sparkes igang onsdag aften klokken 19.00.
 
Lyngbys trup mod Viborg FF:
1. Nicklas Højlund, 3. Ryan Johnson Laursen, 4. Mathias Tauber, 6. Frederik Krabbe, 7. Ayoub Sørensen,  8. Robin Nilsson, 9. Lasse Fosgaard, 10. Kim Aabech, 14. Ragnvald Soma, 15. Fanol Perdedaj, 16. Lukas Fernandes, 17. Yussuf Yurary Poulsen, 18. Jeppe Tverskov, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen, 24. Frederik Helstrup, 25. Alexander Green, 26. Frederik Gytkjær.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv