Brandrup Perdedaj og Macdonald i Lyngby-trup

Lyngby-manager Niels Frederiksen kan igen råde over Jeppe Brandrup og Fanol Perdedaj. Begge spillere er tilbage i truppen, der møder HB Køge på Lyngby Stadion torsdag eftermiddag.
Forårets kampe i er fuld gang i NordicBet Ligaen, der er tættere end nogensinde. Blot 4 point har Lyngby op til Vejle Kolding på 2. pladsen og dermed er der alt at spille om helt frem til det sidste. Torsdagens modstander fra HB Køge har umiddelbart udspillet sin rolle i forhold til oprykningen, men efter en turbulent sæsonstart har dagens gæster fundet de mere stabile præstationer frem og placeret sig midt i tabellen – i behørig afstand fra nedrykning.
Lyngby Boldklub jagter oprejsning efter de kongeblås kamp i Slagelse 2. påskedag. Niels Frederiksens mandskab sad på spillet og havde de største chancer, men da dommerens fløjte lød for sidste gang stod der alligevel 2-0 til FC Vestsjælland på måltavlen. Kynisme var i det opgør den afgørende faktor, og det kan det også blive i torsdagens opgør mod HB Køge.
I sæsonens første af 2 kampe mellem de to mandskaber havde Lyngby netop den kynisme, der skal til for at skabe gode resultater. 5-0 blev svanerne besejret i egen hule, hvor Patrick Mortensen og David Boysen begge blev dobbelte målscorere. En sejr – denne gang på 2-0 – blev det i øvrigt også i oktober måned, hvor HB Køge og Lyngby sidst tørnede sammen.
Nu gælder det sæsonens 22. kamp for Lyngbys vedkommende. Manager Niels Frederiksen har udtaget 19 spillere til opgøret, og med i truppen i forhold til 2. Påskedag er Jeppe Brandrup og Fanol Perdedaj, ligesom Nicklas Højlunds karantæne giver plads til en mulig debutant i form af U19-målmanden Nichlas Macdonald. Ud af truppen glider desuden Bror Blume og Thomas Rasmussen, der blev skadet og måtte udgå i mandagens kamp. En spiller sies fra inden kampstart.
Truppen mod HB Køge:
3. Ryan Johnson Laursen, 4. Mathias Tauber, 6. Frederik Krabbe, 7. Ayoub Sørensen,  8. Robin Nilsson, 10. Kim Aabech, 11. Patrick Mortensen, 14. Ragnvald Soma, 15. Fanol Perdedaj, 16. Lukas Fernandes, 17. Yussuf Yurary Poulsen, 18. Jeppe Tverskov, 19. Jonas Henriksen, 20. Jeppe Brandrup, 21. David Katz Boysen,24. Frederik Helstrup, 25. Alexander Green, 26. Frederik Gytkjær, Nichlas Macdonald

Seks point ud af ni mulige i Farum

Abdullah Aslani er udtaget til nordmakedonske U18-landshold

Dommerne er også en del af fodboldfamilien

0
    0
    Din kurv