Uafgjort mod ukrainsk modstander

Lyngby spillede søndag eftermiddag vinterens første træningskamp på rigtigt græs. Under træningslejren i Tyrkiet spillede de kongeblå 2-2 med FC Avanhard Kramatorsk fra den næstbedste ukrainske række.
 
Lyngby forbereder sig for tiden til forårssæsonen på træningslejren i Tyrkiet, hvor de kongeblå frem til på fredag ligger i træningslejr. På turen er der planlagt 2 træningskampe og den første blev sparket igang søndag eftermiddag.
 
Modstanderen var det ukrainske mandskab FC Avanhard Kramatorsk, der til dagligt frister en tilværelse toppen af den næstbedste ukrainske række. David Boysen bragte Lyngby foran efter ca. ti minutters spil, men glæden varede ikke længe, da ukrainerne nogle minutter senere kunne udligne. De kongeblå spillede en udmærket første halvleg, hvor der var chancer til mere end den ene scoring. Det blev dog ved 1-1 frem til pausen.
 
I 2. halvleg faldt kvaliteten en smule og det udnyttede Kramatorsk til at bringe sig foran med 2-1 efter en times spil. Patrick Mortensen udlignede dog fortjent føringen med et kvarter igen og så sluttede opgøret uden en vinder.
 
2-2 var nogenlunde nok til at holde Lyngby-manager Niels Frederiksen tilfreds: "Overordnet set var det en fin træningskamp, hvor vi lykkes med flere ting uden dog at ramme topniveauet. Vi var bedst i første halvleg og får også scoret et udmærket mål, hvor flere af de ting vi har trænet på lykkes. Det var også fint at være tilbage på græsunderlaget og selvom banen ikke var helt i top, så var det ganske fint at få prøvet sig af under forhold, der minder om dem vi skal hjem til" lød det sent søndag aften fra Frederiksen.
 
Match Facts:
 
FC Avanhard Kramatorsk – Lyngby BK 2-2 (1-1)
0-1 David Boysen (10), 1-1 (14), 2-1 (62), 2-2 Patrick Mortensen (75)
 
Lyngbys startopstilling: Nicklas Højlund, Ryan Johnson Laursen, Mathias Tauber (c), Ragnvald Soma, Frederik Helstrup, Kim Aabech (<-> Fanol Perdedaj (60)), Robin Nilsson, Yussuf Yurary Poulsen, Frederik Gytkjær (<-> Jonas Henriksen (75)), David Katz Boysen (<-> Ayoub Sørensen (60)), Patrick Mortensen

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv