Uafgjort i hård kamp mod Brønshøj

Det blev en meget intens og til tider også hårdt spillet træningskamp, da Lyngby Boldklub tirsdag eftermiddag tog til ligakollegerne fra Brønshøj. Kim Aabech sikrede Lyngby 1-1.
Lyngby og Brønshøj satte tirsdag eftermiddag hinanden i stævne på kunstgræsbanen ved Tingbjerg Idrætspark. Og det blev en træningskamp, hvor der fra første fløjt var fokus på intensiteten, nærkampene og hård fight.
Brønshøj startede opgøret bedst og var gode til at presse Lyngby langt tilbage – dog uden, at det blev til andet end et par offside-kendelser. Offside blev der også dømt efter 10 minutters spil – denne gang i den anden ende, hvor Lyngby havde sat en rigtig god omstilling op. Yussuf Poulsen satte sig igennem og kom 1-mod-1 med hjemmeholdets keeper. Ligalandsholdsspilleren valgte dog den uselviske løsning og spillede David Boysen fri til scoring. Han var desværre offside og målet blev derfor annulleret.
Hjemmeholdet var som altid aggressive på bolden og særdeles tændte. Det stressede flere gange Lyngbys opspil, men de kongeblå formåede også at spille sig ud af presset ved flere lejligheder. Kampen kom derfor til at foregå meget på midten og med få chancer som konsekvens heraf. Frederik Helstrups langskud kort før pausen var bedste Lyngby-forsøg mod slutningen.
Anden halvleg startede imidlertid med skarphed fra hjemmeholdets side, da Mark Leth udnyttede en Lyngby-fejl til at komme igennem med Lukas Fernandes. Lyngby-keeperen fik lappen på, men det var ikke nok til at afvise Brønshøjs 1-0-mål.
Målet tvang Lyngby til at arbejde sig ind i kampen og det var præcist hvad der skete. En hårdt fightende Robin Nilsson førte flere gange an, mens indskiftningen af Alexander Green og Frederik Gytkjær gav mere aggressivitet i Lyngby-presset.
Jo mere tid der gik, desto mere klart stod det, at en Lyngby-udligning måtte være under opsejling og 10 minutter før tid skete det. Efter et hjørnespark fik Frederik Gytkjær kæmpet sig til et frispark lidt uden for feltet i stort set samme position, som Fanol Perdedaj sendte Lyngby foran forleden mod Vejle. ’Fanoli’ var denne gang på sidelinjen og derfor var det Kim Aabech som kunne tage revanche og fornemt sende kuglen i nettet – i øvrigt til stor glæde for Aabechs tyske kollega.
Mod slutningen var Lyngby klart bedst og med lidt mere skarphed kunne de kongeblå nok godt have snuppet sejren. Frederik Gytkjær fik to gange sat Brønshøj-målmand Kim Drejs på hårdt arbejde, mens Patrick Mortensen 4 minutter før tid havde Lyngbys bedste chance efter et godt indlæg fra Frederik Helstrup, der fra sin position på venstre back var gået med i et overlap. Det forblev dog 1-1 helt frem til dommerens slutfløjt. 
Match Facts:
 
Brønshøj BK – Lyngby BK 1-1 (0-0)
1-0 Mark Leth Pedersen (47), 1-1 Kim Aabech (80)
 
Lyngbys startopstilling: Lukas Fernandens, Ryan Johnson Laursen, Ragnvald Soma, Frederik Krabbe, Frederik Helstrup, Robin Nilsson, Fanol Perdedaj (<-> Alexander Green (62)), Jonas Henriksen (<-> Frederik Gytkjær (62)), Kim Aabech, David Katz Boysen (<-> Bror Blume (35)), Yussuf Yurary Poulsen (<-> Patrick Mortensen (62)).
Ikke benyttet: Nicklas Højlund, Mathias Tauber

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products