Perdedaj matchvinder mod Vejle Kolding

Fanol Perdedaj blev matchvinder for Lyngby, da han i kampens overtid sendte et frispark fra kanten af feltet i mål. Lyngby besejrede Vejle Kolding med 1-0.
Lyngby spillede lørdag eftermiddag vinterens første træningskamp på hjemmebane. Modstanderen var oprykningskonkurrenterne fra Vejle Boldklub Kolding og begge mandskaber gav hinanden kamp til stregen i en intens og til tider også velspillet affære.
Lyngby startede kampen bedst – især Yussuf Poulsen var aktiv i Lyngbys højre side, hvor han skabte et par farlige situationer allerede i kampens første minutter. Helt åbne chancer måtte man dog vente til det tiende minut for at opleve. David Boysen blev sendt igennem med en perfekt stikning fra Kim Aabech, men venstrekantens vinkel blev en anelse for spids, og så kunne gæsternes målmand blokere forsøget.
Udover en kort periode med dominans fra Vejle Kolding, så var det et Lyngby-hold der var i fin kontrol i kampens første halvdel. Det gav fine chancer til de kongeblå, hvor Patrick Mortensen gjorde det fint som både chanceskaber og afslutter. Gæsterne var dog også farlige og fik flere gange sendt Nicklas Højlund på arbejde, men dog uden scoringer til følge.
2. halvleg startede med en  stor chance til Vejle Koldings Nicolai Agger, men ellers var det ikke meget gæsterne bed fra sig efter pausen. Et hovedstød fra Jens Berthel Askou var reelt eneste farlige bud på en Vejle-føring, men omvendt havde Lyngby heller ikke umiddelbart de helt store muligheder.
Flere gode opspil i højresiden blev det dog til, og især Ryan Johnson Laursens offensive løb skabte ravage og farlige situationer. Mod slutningen fik Lyngby rigtig godt fat i gæsterne og pressede de rødklædte oprykningsaspiranter helt tilbage i eget felt. Der var masser af aktivitet, afleveringer og dybe løb, men gæsterne fik afværget , fik pusten og så lignede det en nulløsning.
Men i kampens tillægstid fik opgøret alligevel sin afgørelse. Yussuf Poulsen tilkæmpede sig et frispark på kanten af feltet og det lignede en sag for frisparksvante Kim Aabech. Testkampe byder dog ofte på lidt overraskelser og overtiden bød på endnu en, da det i stedet var Fanol Perdedaj, der sendte kuglen højre om muren og i mål helt ved den ene opstander – uden chance for gæsternes målmand.
Dermed vinder Lyngby opgøret med 1-0. Næste testkamp for de kongeblå er allerede på tirsdag, hvor Lyngby møder Brønshøj på udebane.
Match Facts:
 
Lyngby BK – Vejle Boldklub Kolding 1-0 (0-0)
1-0 Fanol Perdedaj (90)
 
Lyngbys startopstilling: Nicklas Højlund, Jeppe Brandrup (<-> Ryan Johnson Laursen (60)), Mathias Tauber (c), Ragnvald Soma, Thomas Rasmussen (<-> Frederik Helstrup (60)), Fanol Perdedaj, Kim Aabech, David Katz Boysen, Frederik Gytkjær (<-> Robin Nilsson (60)), Yussuf Yurary Poulsen, Patrick Mortensen (<-> Jonas Henriksen (70))

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products