Nyt MorgenNetværk i Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub har indgået et samarbejde med virksomheden DynamicCircles, som er specialist i networking. Sammen dannes et nyt, stærkt MorgenNetværk.
Med LB MorgenNetværk vil Lyngby Boldklub og DynamicCircles sætte nye standarder for udbytte af netværk, og begge parter har ambitioner om at skabe et slagkraftigt netværk, som skal tiltrække virksomheder, der ønsker at skabe sig et endnu bedre forretningsgrundlag og udnytte salgsressourcerne bedre.
Møderne afholdes hver tredje onsdag i Juul&Nielsen Loungen på Lyngby Stadion og det er forretningsmøder, som vil udvikle de deltagendes forretning samt relationer til de øvrige virksomheder. Værdifuld sparring og hjælp til hinandens forretningsoptimering bliver ligeledes en vigtig del af netværket.
Onsdag den 30. januar kl. 07.30 er der gratis og uforpligtende Kick-Off møde i Juul&Nielsen Loungen, hvor alle interesserede kan høre mere om mulighederne i Lyngby BKs MorgenNetværk. Mødeleder Marianne Ehlers fra DynamicCircles vil stå for mødet, hvor hun i detaljer vil forklare, hvorfor lige din virksomhed skal med i netværket.
Marianne Ehlers har stor erfaring i opbygning af netværk, og i at skabe vækst for de virksomheder der deltager i netværksgrupperne, bl.a. som en af hovedarkitekterne bag AG Københavns succesrige netværk.
Tilmelding kan ske hos Marianne Ehlers (mbe@dynamiccircles.com) eller hos Morten Westh Jacobsen (mwj@lyngby-boldklub.dk). Du kan også læse mere om det nye MorgenNetværk via dette link.

Et enkelt point med hjem fra Sønderjylland

Finnsson: Vi skal være skarpe

Truppen til kampen mod Sønderjyske

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products