Kenneth Weber ny A+-træner

Lyngby Boldklub har ansat talentkoordinator og T+ ansvarlig Kenneth Weber som ny A+-træner for klubbens største talenter.
Lyngbys nuværende talentkoordinator Kenneth Weber bliver ny A+-træner hos de kongeblå. Weber får dermed det overordnede ansvar for udviklingen af klubbens største talenter fra U16 til U21, og kommer ligeledes til at deltage i trænergerningen omkring Lyngby Boldklubs førstehold i Betsafe Ligaen.
Kenneth Weber glæder sig til udfordringerne med at udvikle både nuværende og kommende landsholdsspillere: ”Jeg ser meget frem til at arbejde med nogle af Danmarks største talenter. Mange af dem kender jeg jo særdeles godt fra deres tid som U14 og U15 spillere, og jeg glæder mig til at få mulighed for at bidrage til deres fortsatte udvikling. ” udtaler Kenneth Weber, og fortsætter:
”Jeg sætter stor pris på at være en del af en klub, hvor man selv efter mange år, fortsat kan blive udfordret med nye spændende opgaver. Jeg har haft en fantastisk inspirerende tid i arbejdet med de yngste talenter og deres mange dygtige trænere. Jeg synes vi i fællesskab har fået skabt et særdeles solidt fundament her, hvor nye kompetente og engagerede kræfter står klar til at tage over.”
Som nuværende talentkoordinator er Kenneth Weber allerede et velkendt ansigt på Lundtoftevej, hvor Weber har haft flere forskellige kasketter på. Efter fire år som cheftræner for henholdsvis U17 og U19-holdet blev Kenneth Weber i 2005 udnævnt til talentkoordinator for Lyngbys yngste elitehold fra U15 og nedefter – et job, han har udført siden. Weber har desuden siden 2006 været indehaver af UEFAs A-trænerlicens.
Kenneth Weber tiltræder jobbet som A+-træner med øjeblikkelig virkning.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products