Uffe og Yussuf udtaget til Ligalandsholdet

Lyngby Boldklub markerer sig fortsat for den stærke talentudvikling, der nok engang producerer landsholdsaktuelt spillermateriale. Yussuf Yurary Poulsen og Uffe Manich Bech er således blevet udtaget til landstræner Morten Olsens ligalandshold.
På trods af status som hold i den næstbedste danske række kan de kongeblå fortsat producere landsholdspotentielle spillere. Det viste sig tydeligt ved dagens udtagelse af Ligalandsholdet, der skal på sin årlige tur i januar måned. Ved den lejlighed blev Yussuf Yurary Poulsen og Uffe Manich Bech således udtaget til Ligalandsholdstruppen.
Yussuf Yurary Poulsen har i den grad fået et gennembrud af dimensioner i dette efterår. Status som topscorer og en generelt evig trussel for Lyngbys modstandere har kastet massive roser efter den høje offensivspiller, og der er formentlig et par back-spillere i Betsafe Ligaen – og Superligaen for den sags skyld – der kan skrive under på, at den bare 18-årige spiller har et ekstremt højt topniveau.
Det samme kan siges om Yurarys kollega Uffe Bech, der ligeledes har spillet et fint efterår. Talentet er omtvisteligt hos den unge spiller, der tilmed allerede har fået sin debut på U21-landsholdet, og sidste år blev kåret til årets U19-talent.
Truppen indeholder i øvrigt også tre navne på tidligere Lyngby-spillere. Det drejer sig om Dennis Rommedahl, Anders Christiansen og Emil Larsen. Ligalandsholdets tur går i slutningen af januar til USA, hvor man i staten Arizona slår sig ned og spiller foreløbigt to landskampe mod Canada og Mexico. Kampprogrammet suppleres ifølge DBU muligvis med en ekstra kamp for de yngste af spillerne.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Fredagsbraget mod FCK: Program og praktisk info

Fredag aften forventer vi udsolgt på Lyngby Stadion, når de danske mestre fra FC København tager de få kilometer ud af motorvejen imod Kongens Lyngby. Vi bliver rigtig mange mennesker denne aften, så herunder følger praktisk info, så vi alle får en god aften.

Læs mere »

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products