Uffe og to gange Frederik med i U20-remis

Det danske U20-landshold benyttede sig af hele tre Lyngby-spillere, da Danmark onsdag mødte Tyrkiet. Der var således spilletid til både Frederik Helstrup, Uffe Bech og Frederik Gytkjær i kampen, der sluttede 1-1.
Det danske U20-landshold forbereder sig på fremtidens strabadser og det havde gjort en venskabskamp mod det stærke U20-landshold Tyrkiet på banen. Kampen blev spillet på udebane onsdag aften og på forhånd var to spillere udtaget til opgøret. Frederik Helstrup, Uffe Manich Bech og resten af U20-truppen var dog op til kampen blevet suppleret med Frederik Gytkjær, og der var spilletid til alle tre.
Uffe Manich Bech startede på banen og spillede alle 90 minutter i opgøret, hvor Jens Jønsson fra AGF bragte Danmark på 1-0 efter et kvarters spil. 12 minutter efter scoringen måtte Jønsson imidlertid lade sig udskifte og det gav chancen til Frederik Helstrup, der kom ind og spillede resten af kampen.
Danmark spillede generelt en fin kamp i Tyrkiet, hvor over 3000 tilskuere skabte en god atmosfære. Første halvleg  sluttede med Danmark i front, men i 2. halvleg overtog tyrkerne initiativet og fik fortjent udlignet efter 51 minutter. Tyve minutter før tid fik Frederik Gytkjær så sin debut for U20-landsholdet, da han blev indskiftet i stedet for Andrew Hjulsager.
Der blev ikke scoret yderligere og derfor sluttede landskampen uafgjort 1-1. De tre Lyngby-spillere er allerede nu tilbage i Lyngby, hvor man forbereder sig til søndagens lokalbrag mod naboerne fra AB.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv