NF: 'En solid præstation'

Lyngby-manager Niels Frederiksen hylder sit hold efter sejren over AGF.  Frederiksen håber, at sejren vil give øget selvtillid.
Lyngby leverede en af pokalturneringens mest kærkomne overraskelser, da de kongeblå onsdag aften ekspederede AGF ud af DBU Pokalen. I spidsen for Lyngby var som altid manager Niels Frederiksen og han så sit hold præstere på et meget højt niveau – et faktum, der naturligvis glædede Lyngby-chefen:
”Jeg synes vi leverer en rigtig, rigtig solid og god præstation. Jeg synes vi arbejder hårdt, og formår også at tage den ro på bolden, som vi nogle gange måske har savnet i vores turneringskampe” fortæller Niels Frederiksen og uddyber:
”Det gør, at vi ser et Lyngby-mandskab, som har mere ro og overskud. Vi er også gode til at spille på vores styrker og spiller den godt ud til vores kanter, som leverer en fremragende præstation. De udfordrer gang på gang deres backs og er farlige” lyder det fra Lyngby-manageren.
Niels Frederiksen mente desuden, at de kongeblås 2. halvleg var så god, at Lyngby var tættere på at øge scoren, end at miste sejren – det skal man bruge fremadrettet til at styrke selvtilliden frem mod de kommende opgaver i efteråret: ”Sejren er fortjent og vi er tættere på  4-2 end de er på 3-3”.
”Det der er vigtigt nu er, at det forhåbentligt giver os et tiltrængt boost på selvtillidskontoen som gerne skulle give udslag på søndag, hvor der venter en ny svær og meget anderledes opgave mod Hobro” afslutter Niels Frederiksen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products