Overraskende resultat i Hjørring

Kampen mellem FC Hjørring og Lyngby Boldklub bliver en kamp, som de fleste hurtigt vil glemme. En god indsats af hjemmeholdet sikrede FC Hjørring en sejr på 2-0.
FC Hjørring leverede en stor overraskelse, da nordjyderne søndag eftermiddag besejrede Lyngby på Hjørring Stadion. Allerede tidligt stod det klart, at det blev en besværlig dag på kontoret for de kongeblå. Der var blot spillet et par minutter, da hjemmeholdet blev tilkendt et straffespark.
Michael Nielsen blev nedlagt i feltet og fra 11-meter-pletten sendte den tidligere Lyngby-spiller Dennis Ramonn Olsen læderet i nettet til en overraskende 1-0-føring til FC Hjørring, der inden dagens kamp lå under nedrykningsstregen.
Lyngby havde svært ved spille sig igennem til de helt store muligheder, idet Hjørring stod godt placeret defensivt og samtidigt var farlige på omstillinger. Patrick Mortensen stod for Lyngbys bedste mulighed kort før pausen, da han sparkede over mål fra en position i feltet.
Lyngby-manager Niels Frederiksen forsøgte sig med to udskiftninger i pausen, men comebacket udeblev – i stedet scorede FC Hjørring et nyt hurtigt mål, da Lasse Strandberg efter bare syv minutter af 2. halvleg øgede til 2-0.
De kongeblå kom aldrig tilbage i kampen og må derfor drage hjem fra Nordjylland uden point. Lyngby kan rejse sig i fornemmeste stil på onsdag, hvor AGF venter i DBU Pokalen.
Match Facts:
FC Hjørring – Lyngby BK 2-0 (1-0)
1-0 Dennis Ramonn Olsen (str. 3), 2-0 Lasse Strandberg (53)
Lyngbys startopstilling: 1. Nicklas HØJLUND, 2. Thomas RASMUSSEN; 5. Rasmus NIELSEN, 6. Frederik KRABBE, 7. Uffe MANICH BECH (<-> Bror BLUME (75)), 8. Morten KARLSEN (<-> Fanol PERDEDAJ (46)), 10. Kim AABECH, 11. Patrick MORTENSEN, 17. Yussuf YURARY POULSEN, 20. Jeppe BRANDRUP (<-> Ryan JOHNSON LAURSEN (46)), 21. David KATZ BOYSEN
Ikke benyttet: Lukas FERNANDES, Alexander GREEN, Nicolai JOHANNESEN, Jasin KHAYAT
Advarsler:
Morten Karlsen, Lyngby BK
Martin Schlie, FC Hjørring
Tilskuere: 555 på Hjørring Stadion

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products