Oplev Hit N Hide til kampen mod Viborg

Lyngby Boldklub kan til hjemmekampen mod Viborg den 21. oktober præsentere det danske band Hit'N'Hide, der blandt andet med storhittet Space Invaders lagde 90erne for deres fødder.
I 1998 bragede den danske pop-dance-gruppe Hit'N'Hide igennem med kæmpehittet Space Indvaders, der i seks uger lå nummer 1 på den danske hitliste. Debutalbummet fra samme år solgte guld og "On A Ride", som albummet hedder, er stadig idag gruppens mest populære udgivelse.
Hit'N'Hide var en del af 90ernes populære dance-genre, der med den enkle lyrik og glade lyd fik betegnelsen "tyggegummi-dance". Hit'N'Hide har netop spillet til det store "We Love The 90s"-show i Forum, hvor de leverede deres musik akkurat som i de glade 90ere.
Som optakt til kampen den 21. oktober har vi ligeledes lanceret en stor konkurrence på Facebook, hvor man kan vinde en signeret fodbold, en Lyngby-trøje samt billetter til kampen. Du finder konkurrencen på vores Facebook-side eller ved at klikke på dette link!
Vi glæder os til at præsentere et af dansk dance-musiks mest elskede bands for vores hjemmepublikum, og med Space Invaders i bagagen er der garanti for, at der bliver masser af fest i pausen af kampen mellem Lyngby og Viborg den 21. oktober.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv