Lyngby Boldklub sponserer gratis bustur og entré til medlemmer af Blue Vikings, når de kongeblå søndag den 30. september møder Vejle Boldklub Kolding på udebane.
Medlemmerne af Blue Vikings får nu ekstra – og gratis – hjælp til at komme med de kongeblå på udebanetur. Søndag den 30. september spiller Lyngby mod Vejle Kolding og til den kamp kan medlemmer af den officielle fanklub komme gratis til Lyngby-kamp – både bustransporten og entré-billetten til kampen er således gratis.
Der er et begrænset antal pladser (50 i alt), så det gælder om at være hurtigt ude. Tilmelding kan ske på SMS til tlf. 21 60 75 68 (KUN SMS og i tidsrummet 16-21) eller på e-mail til vikingsontour@yahoo.dk. Man skal selvfølgelig huske at oplyse sit medlemsnummer, og huske at medbringe sit medlemskort på turen.
Opsamling bliver på Lyngby Stadion samt Lyngby Station, hvor bussen holder ved Computer City. Bussen kører fra stadion klokken 12.00 og fra Lyngby Station cirka 5 minutter efter. Der vil blive solgt drikkevarer ombord.
Busturen er som sagt gratis for alle som er medlem af Blue Vikings – er man endnu ikke medlem, kan man skynde sig at blive det via Lyngby Boldklubs webshop. Efter betaling kan man tilmelde sig via e-mail og oplyse, at man er nyt medlem.