Tip en 13’er og vind masser af præmier

Lyngby Boldklub præsenterer rock ’n’ roll-bandet ”Tales from the Attic” til hjemmekampen mod FC Fredericia den 23. september. Op til kampen kan du vinde masser af præmier, hvis du kan svare på 13 rigtige om de kongeblå og bandet.
Søndag den 23. september tørner de kongeblå sammen med FC Fredericia i et vaskeægte topbrag på Lyngby Stadion. Lyngbys drenge har behov for maksimal støtte til denne kamp, og derfor har Lyngby Boldklub allieret sig med det lokale Lyngby-band ”Tales from the Attic”, der underholder både før kampen, i pausen og efter opgøret. Der vil ligeledes være tilbud på øl mellem klokken 12 og 12.30, samt mens bandet spiller efter kampen. Alle børn under 16 år samt studerende med gyldigt studiekort har gratis entré til kampen.
Som optakt til den vigtige kamp udlodder Lyngby Boldklub flere flotte præmier. Konceptet er den velkendte ”Tips 13”, hvor man skal ramme så mange rigtige om de kongeblå samt bandet ”Tales from the Attic” som overhovedet muligt. Vinderen er den med flest rigtige og i tilfælde af samme antal vindersvar, vil der blive trukket lod om præmierne.
Førstepræmien er et gavekort til en 3-retters menu på Bjælkestuen i Lyngby, en signeret Lyngby-trøje, 10 stk øl/pølse-billetter, bogen ”Vi ses på stadion” samt 2 og billetter til de resterende hjemmekampe i efterårssæsonen. 2. præmien er Lyngby-bogen ”Vi ses på stadion” samt 2 billetter til de resterende hjemmekampe i efteråret, mens 3. præmievinderen kan glæde sig over fri entré til Lyngby Stadion for sig selv og en ven resten af efteråret.
Du finder den specielle ”tipskupon” ved at klikke her. Alle svar skrives ned og sendes i en mail til ml@lyngby-boldklub.dk senest fredag den 21. september kl. 14.00, hvorefter vi vil kåre en vinder i løbet af eftermiddagen. Vinderne får direkte besked via e-mail, så husk at tjekke din inbox for svar.
Som et lille tip kan nævnes, at bandets Facebook-side, www.facebook.com/CoffeeJam1, samt deres YouTube-kanal www.youtube.com/Talesofficial kan være et godt sted at søge hjælp. Held og lykke til alle deltagere!

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x