Bror Blume dobbelt målscorer i 3-0-sejr

Lyngbys reserver sad på kampen og vandt fortjent over FC Nordsjællands ditto. To scoringer af Bror Blume og en enkelt af Alexander Green betød, at Lyngby vandt med 3-0.
Lyngbys reservehold tørnede mandag eftermiddag sammen med naboerne fra FC Nordsjælland, der fik æren af at spille inde på selve Lyngby Stadion. Her slap gæstfriheden imidlertid også op – Lyngby vandt fortjent med 3-0 efter en ganske udmærket kamp.
Allerede efter et par minutter bragte Bror Blume Lyngby foran. De kongeblå sad generelt på spillet i første halvleg, hvor FC Nordsjælland primært levede på kontrastød, som dog aldrig blev rigtigt farlige for målmand Lukas Fernandes. Højrebacken Henrik Kildentoft stod for gæsternes bedste mulighed, da kan sendte en afslutning afsted fra højre side af feltet. Bolden kyssede stolpen på vejen og røg direkte til målspark.
Det kunne være blevet mere end en 1-0-føring ved pausen. Både Bror Blume og Jasin Khayat havde gode muligheder, ligesom et par nærgående hjørnespark var lige ved at skabe store chancer til både Oscar Pedersen og Nicolai Johannesen.
Man skulle dog frem til 2. halvleg, før der blev scoret yderligere. Paradoksalt nok var gæsterne bedre i kampens anden halvdel, men det var Lyngby der var farligst. Med lidt over 10 minutter igen tog indskiftede Frederik Gytkjær et godt ryk til baglinjen og derfra fandt han Bror Blume, der fra en position midt i feltet sikkert satte 2-0-målet i nettet.
Målet så ud til at afgøre kampen. Gæsterne troede ikke rigtigt på det, men kampen blev alligevel definitivt lukket fem minutter før tid. Bror Blume blev sendt igennem med gæsternes målmand, men midtbanespilleren missede sit hattrick ved at sparke lige på keeperen – returen røg dog ud til Alexander Green, der ikke havde problemer med at score på et tomt mål. Lyngby vinder over FC Nordsjælland med 3-0.
Match Facts:
Lyngby BK res. – FC Nordsjælland res. 3-0 (1-0)
1-0 Bror Blume (3), 2-0 Bror Blume (78), 3-0 Alexander Green (85)
Lyngbys startopstilling: Lukas FERNANDES, Ryan JOHNSON LAURSEN, Oscar PEDERSEN, Nicolai JOHANNESEN (<-> Sebastian GRUBAK (45)), Oliver FREDSTED, Morten KARLSEN (<-> Gustav BANG (60)), Bror BLUME, Jeppe TVERSKOV, Alexander GREEN (<-> Gustav THERKILDSEN (87)), Jasin KHAYAT, Lasse FOSGAARD (<-> Frederik GYTKJÆR (70)).

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv