Aabech glad for kongeblå 2. halvleg

Lyngbys firedobbelte målscorer Kim Aabech var manden de fleste talte om efter 5-1-sejren over Skive søndag eftermiddag. Hovedpersonen tog dog den megen opmærksomhed i sædvanlig stil og nøjedes med at glæde sig over en god Lyngby-sejr.
Kim Aabech stod søndag eftermiddag bag Lyngbys mål til 1-0, 2-0, 4-1 og 5-1 – fire scoringer og en kåring som ”Man of the Match” fra kampsponsor J. Jensen fuldender en rigtig fin uge for Aabech, der også viste gode pasningsegenskaber i mandagens sejr i Herfølge.
Aabech hæftede sig efter opgøret ved holdets indsats og især forbedringen i 2. halvleg, hvor de kongeblå var en klasse over gæsterne: ”Det var dejligt at vi kunne få vores spil i gang i 2. halvleg. Det var en rigtig sløj 1. halvleg, det tror jeg alle er enige om. Jeg scorer så i slutminutterne og det giver os måske lidt blod på tanden til 2. halvleg. Vi kommer i hvert fald bedst ud og så synes jeg egentlig vi knuser dem” lyder det fra Lyngbys nummer 10.
I indeværende sæson har Kim Aabech ellers fået en rolle lidt længere tilbage på banen. Ofte har han ligget i maskinrummet med enten Morten Karlsen eller som i dag Rasmus Nielsen. Og det er offensivspilleren egentlig nogenlunde afklaret med, selvom han personligt ikke mener at spillet altid er lige godt fra hans side: ”Der er selvfølgelig nogen ting der stadig mangler. Det er svært, for jeg spiller vel både længere tilbage og længere fremme på bane, men det har jeg det fint med, for jeg får bolden lidt mere. Men jeg vil jo helst spille 10er og det har jeg også sagt til Niels” lyder det med et smil fra Kim Aabech.
Det var dog ikke kun storsejren, som står tilbage som overskrift for søndagens opgør. Den nye tyske midtbanespiller Fanol Perdedaj fik debut foran et spændt hjemmepublikum og Aabech har fået et godt indtryk af den nye holdkammerat: Jeg synes Fanol er en fantastisk spiller. Han er rigtig dejlig at have dernede, og han ligger og rydder en del op. Han er også god med fødderne, så det er skønt at have sådan en spiller, når man selv er lidt halvtræt til sidst" fortæller Aabech.
Med Lyngby-sejren er forspringet i toppen af Betsafe Ligaen nu udbygget til fem point. Lørdag skal de kongeblå igen i aktion – denne gang på udebane mod Brønshøj.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products