Kaptajn Tauber: 'Super vigtig sejr'

Lyngbys anfører og målscorer Mathias Tauber var efter sejren over Viborg FF glad for holdets indsats og ikke mindst de tre point, som ifølge midterforsvareren var fuldt fortjent.
Lyngby leverede en rigtig fin præstation, da de kongeblå søndag eftermiddag besejrede Viborg FF med 2-1 på Lyngby Stadion. Og det var en rigtig vigtig sejr, ifølge Lyngbys anfører Mathias Tauber: "Det var en super vigtig sejr i en af de kampe, der duftede lidt af Superliga på den måde, at vi blev presset en del i dag" lød det fra Lyngby-anføreren.
Tauber glæder sig især over, at det lykkedes at præstere på et højere niveau end i de sidste par kampe: "Det var dejligt, at vi kunne være med og finde det ekstra gear, der gjorde, at vi fik sejren. Det er vel den bedste kamp i den forstand, at det var den bedste modstander, vi har spillet mod." fortalte Lyngby-kaptajnen.
Mathias Tauber bragte sig selv på måltavlen syv minutter inde i 2. halvleg. Målet var anførerens første i sæsonen og sikrede som bekendt Lyngby sejren. Målet kom efter et hjørnespark, hvor Lyngbys standardsituation gav pote. Vi har tre mand, som dækker det første område og så det så mit ansvar, hvis den går hele vejen over. Det gjorde den så og det var dejligt at få scoret" lød det afslutningsvis fra Tauber.

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv