Frederiksen forudsiger svær kamp mod FCV

Unge Nicolai Johannesen er tilbage i Lyngby-truppen, der lørdag eftermiddag skal forsøge at udbygge stimen af sejre til fire. Modstanderen er oprykningskandidaterne fra FC Vestsjælland, der har fordel af hjemmebanen i Betsafe Ligaens 4. spillerunde.
Lyngby fortsatte i onsdags den fornemme start på Betsafe Ligaen, da FC Hjørring blev besejret med 3-1 på Lyngby Stadion. Dermed har de kongeblå – som det eneste hold i ligaen – fået en pointmæssig perfekt start på sæsonen, hvor Lyngby indtager en suveræn førsteplads med et forspring på fire point.
Lørdag eftermiddag gælder det så 4. spillerunde, og her skal Lyngby en tur til Slagelse for at møde FC Vestsjælland, der står noteret for fire point i de første 3 kampe. Vestsjællænderne har en erklæret målsætning om, snart at komme til at spille Superliga og netop i denne sæson regnes de rød-blå for en seriøs bejler til en af de to oprykningspladser.
Og det er netop profiler som Casper Henningsen, Henrik Madsen, Danni König og Michael Christensen som gør, at FC Vestjælland regnes for et tophold i Betsafe Ligaen. Lyngbys manager Niels Frederiksen er udmærket klar over hjemmeholdets styrke og forudser derfor en svær kamp: "De har et rigtig godt hold, som er godt organiseret og bibringer en masse energi og løbevilje til spillet" fortæller Niels Frederiksen forud for opgøret.
Kampen skaber en lidt ny situation i Lyngby, hvor man for første gang i denne sæson ikke kommer til en liga-kamp som storfavorit: "Det bliver fint at spille en kamp, hvor vi ikke er store forhåndsfavoritter, som mange jo har betragtet os som i de foregående kampe. Men de 3 første kampe har vist, at der ikke gives nogle ’lette’ sejre i rækken og jeg forudser en hel lige kamp, hvor vi skal præstere på højt niveau for at få point" lyder det fra Lyngby-manageren, der går efter alle tre point:
"Vi går – som altid – efter 3 point og spillerne er naturligvis ligeså sultne for at få endnu en sejr, som vi har været op til de foregående kampe.  3 sejre i 3 kampe må ikke få os til at hvile på laurbærerne for så vinder vi ikke igen" lyder det fra Niels Frederiksen, der til kampen har udtaget Nicolai Johannesen som erstatning for Rajko Lekic. Ellers er truppen ens fra opgøret mod FC Hjørring.
Lyngbys trup mod FC Vestsjælland:
1. Nicklas Højlund
2. Thomas Rasmussen
3. Ryan Johnson Laursen
4. Mathias Tauber
5. Rasmus Nielsen
6. Frederik Krabbe
7. Uffe Manich Bech
8. Morten Karlsen
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
16. Lukas Fernandes
17. Yussuf Yurary Poulsen
19. Jonas Henriksen
20. Jeppe Brandrup
21. David Katz Boysen
23. Nicolai Johannesen
24. Frederik Helstrup
25. Alexander Green
Karantæne:
Ingen
Kick-off: 15.00 på Slagelse Stadion
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

0
Din kurv er tom!

ØV! Din kurv er helt tom. Skynd dig at fylde noget i den.

Se produkter
Powered Voltage Emoji by Caddy