Akademi-chef: Southampton glæder sig til GF Cuppen

På mandag starter årets GF Cup i Lyngby, og det er en turnering som mange ser frem til. Også i udlandet, hvor den engelske Premier League-klub Southampton deltager for tredje år i træk.
På mandag sparkes U17-turneringen igang i årets udgave af GF Cuppen. Dagen efter går det løs for U19-holdene og heriblandt finder vi turneringens på papiret største klub, Southampton, der netop er rykket op i Premier League.
Southampton deltager for tredje år i træk og det er der ifølge Matt Crocker, der som Academy Manager står i spidsen for delegationen, en helt speciel grund til: "I vores optik er turneringen helt perfekt i forhold til vores opstartsprogram forud for sæsonen. Kampene er anerledes end dem, vi spiller derhjemme og derfor giver det os muligheden for at teste vores spillere og lære dem at spille mod andre typer hold" fortæller Matt Crocker og fortsætter:
"Kampene er meget intense og spændende. Vi spiller mod hold, som normalt er et enkelt eller to år ældre end vores eget, så det udfordrer spillerne mere. Standarden og nveauet er meget højt, så det ser vi også frem til" lyder det fra den engelske lejr. Turen til Danmark har dog også andre formål. At tage spillerne ud af deres normale miljø er nemlig med til udvikle spillerne og holdets evne til at stå sammen:
"En uge væk hjemmefra er med til at ryste holdet sammen og gøre spillerne til en gruppe. Det er vigtigt, når vi skal sætte os op til sæsonen. Sammenholdt med de stærke modstandere betyder det, at vi bliver testet godt og grundigt og det vil gavne os på den lange bane" fortæller Matt Crocker.
Ser specielt frem til kampen mod Lyngby
På Southamptions akademi er man vant til at udvikle morgendagens stjerner og den engelske klub har en imponerende liste over Premier League-stjerner, som man gennem tiderne har haft igennem systemet. Theo Walcott og Gareth Bale samt fortidsmastodonter som Matthew Le Tissier og Alan Shearer har alle spillet på akademiet og netop udviklingen af spillere i en ung alder, er efterhånden blevet klubbens speciale.
Derfor glæder Matt Crocker sig også til at vise et dansk publikum, hvilke talenter Southampton råder over lige nu. Og netop kampen mod hjemmeholdet er en, man ser frem til: "Kampen mod Lyngby er den vi ser mest frem til. Det er altid spændende at spille mod værten og Lyngby er gode værter. Imødekommenheden og værtsskabet ser vi meget frem til" fortæller Matt Crocker, der også ser frem til sit eget arbejde med holdet:
"Det bliver fantastisk at udfordre holdet og prøve at presse dem. Vi har nogle spilsystemer med, som vi godt kunne tænke os at prøve af og vi vil blandt andet bruge turneringen til at finde frem til det system, som vi vil bruge fra starten af vores egen sæson" lyder fra afslutningsvis fra Matt Crocker.
Gratis at se de kommende stjerner
Southampton er havnet i gruppe A ved U19-turneringen, der udover den engelske klub også tæller Lyngby, HB Køge og Red Bull Leipzig. GF Cuppen sparkes igang mandag med U17-kampe, men Southampton åbner U19-turneringen tirsdag den 31. juli klokken 16 mod HB Køge.
Lyngby Boldklub glæder sig til at præsentere de kommende stjerner og vi opfordrer naturligvis folk til at kigge forbi turneringen, hvor der er gratis entré til alle kampene.
Du kan se hele programmet for GF Cuppen via dette link

Fansene kårede Brian Hamalainen til kampens bedste spiller

Gytkjær: Vil altid have tre point på Lyngby Stadion

Karlsen: Føler vi straffer os selv

0
    0
    Din kurv