M-Mobility ny topsponsor i Lyngby Boldklub

Teleselskabet M-Mobility indtræder som samarbejdspartner i Lyngby Boldklub på højeste niveau, hvor erhvervsteleselskabet er blevet topsponsor for de kongeblå.
Lyngby Boldklub har indgået en samarbejdsaftale med teleselskabet M-Mobility A/S, som henvender sig til erhvervskunder. M-Mobility blev stiftet i 2010 og kalder sig ”Fremtidens Teleselskab”, der ved anvendelse af de nyeste teknologiske muligheder hjælper virksomhederne med både at spare penge og administration på deres telefoni.
To partnere i fremdrift
Stifter af M-Mobility Søren Mathiesen Hass glæder sig over at være ny sponsor i Lyngby Boldklub, som han både ser gode sportslige og forretningsmæssige muligheder i: ” Lyngby Boldklub er som vi inde i en spændende udvikling på mange områder, og set fra min synsvinkel går vi en lys fremtid i møde. Samlet set har vi det helt rigtige værdimatch, hvilket gør, at vi glæder os rigtig meget til samarbejdet” fortæller Søren Mathiesen Hass og fortsætter:
”Vi ved, at Lyngby Boldklub har et stærkt erhvervsnetværk som kan generere endnu mere forretning til os. Vores virksomhed har domicil i Værløse, så ud fra et geografisk perspektiv passer Lyngby også perfekt” lyder det fra M-Mobility A/S, der bliver budt velkommen i Lyngby Boldklubs sponsorkreds: ” Det er enormt glædeligt at få M-Mobility med i vores erhvervsnetværk af samarbejdspartnere. Jeg er overbevist om at de vil kunne opnå en lang række gode business relationer i vores netværk, som vi dagligt arbejder hårdt på at gøre endnu stærkere” fortæller Lyngbys salgs- og marketingchef Morten Westh Jacobsen.
Unikt og simpelt koncept
M-Mobility A/S, der kun henvender sig til erhvervskunder, har et simpelt og unikt koncept, som er fundamentet for den positive vækst, som firmaet oplever. Konceptet bygger på fire grundelementer: 1) én aftale for alle virksomhedens samlede kommunikationsløsning, 2) én faktura, der dækker det hele, 3) én fast konsulent på al virksomhedens kommunikation og 4) ét flat-rate fee om måneden, således at virksomheden kan budgettere helt præcist med deres tele/internet-omkostninger.
M-Mobility A/S tiltræder Lyngby Boldklubs sponsorkreds med øjeblikkelig virkning. Du kan læse mere om virksomheden via dette link:
www.m-mobility.dk

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv