AC og Emil Larsen med i U21-sejr

Både Anders 'AC' Christiansen og Emil Larsen var med fra start, da det danske U21-landshold i Dublin besejrede Irland med 2-1 i en venskabskamp mandag aften.
Det danske U21-landshold afsluttede mandag aften forberedelserne forud for EM-kvalifikationskampene, der sparkes igang i starten af juni måned med et opgør mod Makedonien. Mandag var Morten Wieghorsts mandskab en tur i Irland, hvor de grønklædte hjemmehold kun kunne nyde at være foran i to-tre minutter.
Forud for irernes føringsmål, der blev sat ind i det 53. minut, var gået en første halvleg, hvor Danmark havde været mest i boldbesiddelse, men manglede den sidste skarphed. Lyngbys Anders Christiansen og Emil Larsen startede begge på banen i opgøret og sammen med resten af U21-mandskabet fik man sig først og forskrækkelse, og sidenhen oprejsning i 2. halvleg.
Blot to minutter efter irernes mål til 1-0 sendte FCM-spilleren Mads Albæk et frispark i nettet og det var indledningen til endnu en periode med dansk pres. Efter 73 minutters spil faldt afgørelsen, da Emil Larsen sendte Mikkel Kirkeskov afsted i dybden – det hele endte med et straffespark til Kirkeskov og så kunne Albæk gøre sig selv til dobbelt målscorer.
Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, som Danmark altså vinder med 2-1. Larsen, AC og co. får sig altså en resultatmæssig optimal forberedelse til de kommende EM-kval-kampe, der sparkes igang 5. juni med hjemmekampen mod Makedonien – et opgør, der spilles på Aalborg Stadion.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Nissan har netop fået et stærk begrænset antal ARIYA Advance 63 kWh Limited edition med 3,6 kW AC oplader fra

kun 309.990 kr.

Prøv den i samarbejde med Lyngby Boldklub! Klik og book din prøvetur – så får du også 2 billetter til Lyngby-AGF.

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Din kurv er tom!

Skynd dig at lægge var i din kurv, så den ikke er tom.

Webshop