Forberedelserne til den nye sæson er startet

Superliga-sæsonen er afsluttet og derfor er det nu tid til at starte forberedelserne frem mod den kommende sæson. Det indebærer først og fremmest en planlægning af opstartsaktiviteterne, men også en naturlig justering af spillertruppen.
 
Lyngby Boldklub er begyndt forberedelserne til den kommende sæson i Betsafe Ligaen. Planlægning af sommerens træningspas og træningskampe er allerede i fuld gang og det samme er manager Niels Frederiksens arbejde med at sammensætte en slagkraftig trup til næste sæson.   
Flere af klubbens talentfulde unge spillere afslutter deres skole denne sommer og det betyder, at de indlemmes som en fast del af A-truppen fra næste sæson. Det drejer sig om Frederik Helstrup og Uffe Bech, som allerede har haft flere optrædener på klubbens førstehold, samt Ryan Laursen og Frederik Gytkjær. U19-spilleren Nicolai Johannesen gøres ligeledes til permanent medlem af A-truppen fra næste sæson.
”Jeg glæder mig til at få mulighed for at arbejde kontinuerligt med disse unge talentfulde spillere, som bliver et stort aktiv for klubben i næste sæson. Jeg er sikker på, at spillerne også ser frem til at få skolen afsluttet, så de kan fokusere 100 procent på fodbolden ”, udtaler manager Niels Frederiksen.
Justeringen af spillertruppen betyder også et farvel til flere spillere. Det ligger allerede nu fast, at Bajram Fetai, Kristoffer Munksgaard, Christian Traoré, Peter Madsen og Zoltan Szatmari forlader de kongeblå ved kontraktudløb.  Lejesvenden Martin Bergvold returnerer i første omgang til FCK efter endt lejeophold, ligesom Morten Bertolt og Lyngby Boldklub i første omgang er blevet enige om at se tiden an og ikke forlænge aftalen her og nu.
Lyngby Boldklub vil gerne takke de spillere som forlader klubben for indsatsen i den kongeblå trøje og ønsker dem alt mulig held og lykke i fremtiden.

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv