Site icon Lyngby Boldklub

Ungdomsweekend: Flere sejre til de kongeblå-talenter

Weekenden bød træningskampe, hvor alle de kongeblå akademi-holdene kom i aktion. Svenske Halmstad kom på besøg og skulle prøve kræfter med de kongeblå U19- og U17-hold. U15-talenterne spillede i svære omgivelser imod et veloplagt Holbæk B&I, og U14-holdet sejrede stort over talentsatsningen fra Amager27. Der var både flere sejre og nederlag, i en weekenden der præget af de svære vejrmæssige forhold.

U19-talenterne sejrede overlegent over Halmstads BK
Klubbens ældste akademihold mødte i weekenden svenske Halmstad, hvor Lyngby-træner Christian Sørensen benyttede kampen til at give spilletid til flere U17-spillere. Flere af U19-talenterne der spillede kampen, var også i aktion i fredagens testkamp imod Malmø FF for førsteholdet, hvor Emil Kornvig kom på tavlen. Lyngby-talenterne var gode til at holde bolden centralt på banen og fik generelt udfordret Halmstads bagkæde med succes. Holdet stod solidt defensivt og fik sat en del omstillinger i gang efter bold-erobringer. Der var gode præstationer hele vejen rundt, hvor specielt Markus Lindberg markerede sig med to scoringer. Kampen sluttede 5-1 til U19-drengene, der fik en god start på vinterens træningskampe.

U19: Lyngby 5-1 Halmstads BK

Nederlag til U17 i kamp der gav spilletid til mange nye ansigter
U17-holdet mødte ligeledes svenske Halmstad, som gav de kongeblå problemer. U17-holdet stillede op med mange nye spillere og lykkedes i perioder godt med presspillet, der førte til den enlige Lyngby-scoring. Kampen var desværre præget af for mange fejl og endte desværre 1-3 til Halmstad.

U17: Lyngby 1-3 Halmstads BK

U15 taber i svær kamp imod effektivt Holbæk-hold
Weekenden bød udover de mange kampe på snevejr, hvilket blev en udfordring for U15-holdet, der spillede på en bane, der ikke var ryddet ordenligt for sne. Dette skabte svære betingelser, men gav gode minutter i benene her i opstarten. Defensivt ramte holdet ikke dagen, hvilket blev straffet af et oplagt Holbæk-mandskab. Offensivt var der potentiale til mere end et enkelt mål og sluttede med et 1-5 nederlag.

U15: Lyngby 1-5 Holbæk B&I

Sikker sejr til U14 i målfest
Talent-satsningen fra det sydlige Amager, A27, kom på besøg til hvad der endte med at blive en kongeblå-målfest, som sagtens kunne have været større. U14-talenterne spillede ikke nogen god kamp, hvor specielt de mange brændte chancer kostede en endnu større sejr. U14-holdet vandt sikkert kampen 5-1, hvor alle spillere kom i aktion og fik minutter på banen.

U14: Lyngby 5-1 Amager27

Køb billet til Cirkusrevyen her og støt Lyngby Boldklub
https://cirkusrevyen.dk/billetsalg/lyngby-boldklub

Læs også: Velkommen i Lyngby-familien til Cirkusrevyen

Læs også: Organisationsændring og ny direktør i Lyngby Boldklub A/S

Læs også: Lyngby Shoppen får åbningstid om aftenen

Se også: VIDEO – 4. afsnit af “Sammen For Lyngby”

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Exit mobile version