Site icon Lyngby Boldklub

Lyngbys yngste debutant nogensinde: Lauge Sandgrav

Med sine 16 år og 3 måneder blev Lauge Sandgrav i dag Lyngby Boldklubs yngste spiller nogensinde, i sin førsteholdsdebut i Pokalkampen mod SønderjyskE. Debuten kommer som følge af rigtigt gode præstationer på det succesfulde U19-hold, han har spillet med i efteråret, på trods af sine kun 16 år.

Lyngby er en klub, der er kendt for at give de unge spillere chancen. Dermed er det kun endnu større, at Lauge Sandgrav nu har slået debutant-rekorden – endda med næsten fire måneder. For han blev i dag skiftet ind med mere end 20 minutter tilbage. Desuden fik 17-årige Jakob Vadstrup også sine første minutter for Lyngbys førstehold.

LÆS JAKOB VADSTRUPS HISTORIE HER

Lyngbys adm. direktør, Andreas Byder, mener ikke, at det er tilfældigt:

”Vores strategi er, at give de unge spillere chancen, og Lauge er endnu et stort talent med Lyngby-DNA”, fortæller han kort under kampen.

Lauge Sandgrav kom til fra Virum-Sorgenfri Boldklub som 12-årig, som er en del af “Det blå fodboldnetværk”.

Lauge Sandgrav slår den tidligere rekordholder, Jens Odgaard, med næsten fire måneder, da han med sine 16 år, 6 måneder og 27 dage scorede mod AaB i selvsamme turnering tilbage i 2015.

Exit mobile version