Site icon Lyngby Boldklub

Husker du? Fodboldklub under corona: Netværkshjælp

Det har været svært at være virksomhed i det ganske land siden coronaen meldte sin ankomst i starten af 2020 – og Lyngby Boldklub er ingen undtagelse. Men hvordan er det at drive fodboldklub under en pandemi, og hvad gør vi i Lyngby for fortsat lykkes med vores mål? Det vil denne artikelserie berette om, og fortælle nogle af de historier, der aldrig er blevet fortalt.

Den 13. marts 2020 blev en dag mange danskere sent vil glemme. Danmark gik nemlig i lockdown på baggrund af coronaens indtog i Danmark. I dag er det præcis 7 måneder siden, og det er selvsagt svært at drive en fodboldklub uden fansene. Men i stedet for at lægge sig ned og græde, har vi forsøgt at kæmpe for kreative corona-venlige tiltag.

LÆS MERE OM LYNGBY-NETVÆRKET

Et af de kreative tiltag var at bringe gratis coronarelateret hjælp til alle i vores netværk. Der var nemlig rigtigt mange tvivlsspørgsmål om svære emner som økonomi, revision og personalejura som følge af den helt nye coronasituation. Derfor stillede netværkets eksperter sig til rådighed og inviterede hele det kongeblå netværk til et coronasikkert foredrag om hvordan man håndterede situationen bedst.

Man kan roligt sige, at netværket var glade for den belejlige hjælp. Anette Juel Baunsgaard, der er partner og ejer af Onboarding To Denmark

”Rørende at se og mærke den backup og vilje til at hjælpe hinanden der opstod i LBK-netværket midt i Corona-krisen i foråret 2020. Netværket viste sig endnu engang fra sin bedste side og tydeliggjorde hvor vigtigt det er at stå sammen når det virkelig gælder”, fortæller Anette.

I forbindelse med den svære situation og på netværkets initiativ blev Sammen for Lyngby udvidet til Sammen for Hinanden.

 

Stor tak til netværket seks eksperter, som var følgende:

John Richardt Søbjerg fra Inforevision

Niels Kristian Tordrup Mørk fra Piaster Revisorerne

Henrik Thomsen fra Redmark

Trine Irmang Østengaard fra Advodan

Simon Hauch fra Advodan

Steen Dahl Andersen fra Piaster Revisorerne

Exit mobile version