BLIV INVESTOR
I LYNGBY BOLDKLUB
KAPITALUDVIDELSE I A/S FRIENDS OF LYNGBY
BLIV INVESTOR
I LYNGBY BOLDKLUB
KAPITALUDVIDELSE I A/S FRIENDS OF LYNGBY
Siden Friends of Lyngby overtog klubben i 2018, har der været et gennemgående fokus på lokal forankring og stærkere økonomi. En veldokumenteret forretningsmodel har sikret, at klubben er blevet drevet økonomisk sundt og ansvarligt gennem hele perioden.
Med udsigten til et færdigrenoveret stadion i 2029 vurderer ejerkredsen, at klubben om få år vil være klar til næste store skridt. Investeringsprospektet peger på en mulig tre- eller firedobling af klubbens værdi frem mod 2030, hvilket gør denne kapitaludvidelse til en attraktiv investeringsmulighed.
Interessen har allerede vist sig at være overvældende via den eksisterende ejerkreds Friends of Lyngby. De eksisterende ejere fik før nytår mulighed for at tegne sig en større ejerandel af klubben og investeringsprojektet. Derigennem er de første 20 millioner allerede kroner tegnet, og dermed er næsten halvdelen af beløbet sikret, før udbuddet officielt har ramt markedet.
Hvis du er interesseret i at høre mere om mulighederne for at blive investor i Friends of Lyngby kan du læse mere på denne side – og skrive til os for at booke et møde og få indblik i investeringsmuligheden.
KONTAKTPERSONER
Oliver Oldenborg
CFO, Lyngby Boldklub A/S
oo@lyngby-boldklub.dk
Tlf.: 2672 7273
Andreas Byder
CEO, Lyngby Boldklub A/S
ab@lyngby-boldklub.dk
Tlf.: 2623 6366
VISION
Med en position i Superligaen, en bæredygtig økonomi,
målrettet talentudvikling og lokal forankring vil Lyngby Boldklub gøre en forskel og genskabe drømmen om Europæisk fodbold.
DET NYE LYNGBY STADION
I 2029 slår vi dørene op til det nye Lyngby Stadion – et byggeri, der udover boliger og erhverv også byder på helt nye muligheder for fans, partnere og lokale.
De nye rammer tæller opgraderede hospitality-muligheder for 900 – 1.200 spisende VIP-gæster, en helt ny og delvist overdækket familiezone, en egentlig familietribune samt bedre forhold for vores trofaste fans.
Hverdagen for spillere og trænere får også et løft, da det historiske klubhus gennemrenoveres til gavn for sammenhængskraften. Både eliten, akademiet og bredden beholdes under samme tag.
Projektet forventes påbegyndt i Q3 af 2026, og vi glæder os til at virkeliggøre en historisk ombygning – og løfte vores stadionoplevelse til et helt nyt niveau!
Du kan læse mere om det nye Lyngby Stadion og funktionerne i det kommende byggeri her.
Illustrationer: C.F. Møller
EJERSTRUKTUR I LYNGBY BOLDKLUB
28 “Friends” – flere med rødder i Kgs. Lyngby eller omkring Lyngby Boldklub – reddede i februar 2018 Lyngby Boldklub fra konkurs.
Siden gennemførte klubben med Friends of Lyngby ved roret en succesfuld turn-around, der har stabiliseret, vækstet og udviklet klubben.
De 28 Friends er i dag organiseret i ét samlet aktieselskab – A/S Friends of Lyngby – der ejer 88,57% af Lyngby Boldklub A/S og 100% af stadionprojektet.
A/S Friends of Lyngby rejser nu DKK 50m i ny kapital til videreudviklingen af Lyngby Boldklub. De nuværende ejere har allerede givet tilsagn om DKK 20m, og der skal derfor findes DKK 30m i denne kapitalrejsning – fra nye investorer.
Investeringen gennemføres som indskud af aktiekapital i A/S Friends of Lyngby.
Med som investor i Lyngby Boldklub A/S er den amerikanske MLS-klub Philadelphia Union, der ejer 10% med option på at købe yderligere 10%.
HVORFOR TIMINGEN ER RIGTIG NU
Lyngby Boldklub har kørt på en veldokumenteret forretningsmodel gennem flere år, og er nu en økonomisk sund og veldrevet fodboldklub.
Klubben har en unik geografi, placeret i en af landets rigeste kommuner med mange internationale virksomheder og kort afstand til storby, vigtig infrastruktur etc.
Sponsor- og netværksgrundlaget er stort og indeholder derfor et signifikant kommercielt potentiale, som det nye stadion skal være med til at realisere.
Klubbens akademi er i toppen af dansk fodbold og har en veldokumenteret “track record” i forhold til udvikling af unge spillere. Det er en hjørnesten i forretningsmodellen.
Lyngbys stadioncase indeholder et – for klubben – stort vækstpotentiale og klubben vil med det nye stadion være en gældfri forretning med store kommercielle muligheder.
Projektet er ideelt for investorer, der vil kombinere sport og lokal forankring til en lav indgangsværdi i et voksende dansk marked.
Strategi 2026-2028
NYE RAMMER
STØRRE MOD
SAMME SJÆL
NYE RAMMER – STØRRE MOD – SAMME SJÆL
Lyngby Boldklub vil opbygge et førstehold med en tydelig identitet, der konkurrerer fast i Superligaen med en stærk bro til akademiet.
Holdet skal formes gennem en klar og attraktiv spillestil, stærkere transition, målrettet trupsammensætning og fokuseret rekruttering.
Vi prioriterer spillere, der passer på vores værdier og udtryk – og har plads til egne talenter og en stærk rekruttering, der sikrer høj sportslig kvalitet og bæredygtighed.
Vores spilidentitet skal kendes på at være attraktiv, effektiv og energisk. Attraktiv betyder for os en stil, hvor vi kan kontrollere kampene og spille med stor tryghed og ro på bolden, samtidig med at vi skaber mange chancer via effektivt og attraktivt offensivt spil. Målet er at begejstre og engagere såvel spillere som tilskuere.
Vi har samtidig et energisk og kollektivt udtryk, hvor vi er fysisk overlegne og jagter bolden aggressivt og kollektivt for at vinde den tilbage. Vi er derfor altid svære at spille imod og viser med vores fysiske udtryk, den energi og vindervilje, vi besidder.
Udvalgte KPI’er
Vi vil lave den mest nærværende og individuelle transition i Danmark. Fra ungdom til senior prioriterer vi, at der altid er hul igennem – både for stortalentet på 16 år og for U20-spilleren, der blomstrer op senere. Det skaber de bedste forudsætninger for, at spillerne faktisk kommer igennem og har det nødvendige niveau, når de får chancen.
Vi er tæt på spillerne og deres familier, og spillerne skal altid føle sig involveret og set – også selvom man ikke er enig. At gå all-in i jagten på succes bliver belønnet og værdsat. Samtidig sikrer vores frie skolevalg, at spillerne fastholder deres sociale liv og kan få en uddannelse til brug resten af livet.
Udvalgte KPI’er
Vi prioriterer at være skarpe omkring en trupmodel, hvor vi sikrer en høj kvalitet af topspillere, kultur og lederskab, salgbare yngre spillere, samt en bredde af akademispillere.
Vi stræber efter, at spillerne i toppen af modellen principielt skal være for gode til Lyngbys niveau. Men også at der er plads til endnu flere talentfulde unge og muligheden for, at profiler vender hjem, eller at ledere træder ind i klubben for at vise vejen for de næste.
Alder og specifik nationalitet er dog ikke et mål i sig selv, selvom stammen primært skal være dansk. Vi vil kendetegnes af sultne spillere og en samlet trup, der er stærke i stormvejr, forstår klubbens kultur og passer til spillestilen.
Udvalgte KPI’er
Gennem brug af data og fokuseret rekrutteringsarbejde vil vi rykke vores indsats fra scouting til helstøbt rekruttering. Dette inkluderer at øge og dyrke vores netværk, så vi kan fylde kassen af salgbare spillere op med bl.a. et to-strenget fokus på både egne akademispillere og mulighederne fra andre klubbers akademier.
Derudover vil vi øge vores tilstedeværelse på udvalgte eksterne markeder, som vi til gengæld analyserer grundigt. Vi vil kendetegnes for at være troværdige, opsøgende og grundige.
Udvalgte KPI’er
Lyngby Boldklub er synonym med talentudvikling.
Vi arbejder målrettet med tidlig identifikation, individuel spillerudvikling og et tæt samarbejde med skoler, forældre og samarbejdsklubber – understøttet af det frie skolevalg.
Vi vil optimere mulighederne for, at vi kan udvikle de store talenter i nærområdet og tror på, at tætte relationer skaber de bedste forudsætninger for at udvikle gode mennesker og gode fodboldspillere.
Vi skal uddanne fodboldspillere, der kan træde direkte i førsteholdstruppen og være kompetitive – eller sikre en transfer inden førsteholdsdebuten. Det gør vi gennem en struktureret tilgang til træning og med tydelige udviklingsplaner for spillerne, der skal understøtte den bedste individuelle spillerudvikling.
Særligt for akademispillerne gælder det, at vi altid er på forkant, og de er i konstant udvikling. Der er ikke et tidspunkt, hvor forældre og spillere må være i tvivl om udviklingsplanen.
Udvalgte KPI’er
Vi stræber konstant efter at skabe den bedste individuelle spillerudvikling, og at vi lykkes med 100 % af vores talenter. Det stiller krav til os om, at alle trænere og specialister går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte spillers udvikling.
Vi differentierer os i form af det frie skolevalg og med vores nærvær. Vi vil være helt tæt på spilleren, mennesket og hele hans familie – og aktivt udøve vores sammenholdskultur og status som familieklub. Vi skal tilmed være det akademi i Danmark, der lykkes bedst med dual career, hvor spillerne selv vælger deres ungdomsuddannelse.
Udvalgte KPI’er
Vi tror på sen selektering og udvælger vores første akademihold på U12. Vi vil påvirke og udvikle børnemiljøerne i både moderklub og samarbejdsklubber gennem øget tilstedeværelse og erfaring inden for struktureret børnefodbold.
Vi står for de gode fodboldoplevelser og vil sammen med samarbejdsklubberne hæve kvaliteten af træningsmiljøet, hvor resultatet ikke skal være i fokus.
Gennem de gode børnemiljøer og i samspil med vores rekruttering og scouting skal vi sikre basen for gode ungdomshold på Akademiet.
Udvalgte KPI’er
Vi vil fortsætte med at udnytte vores stærke base af scouting i børnesegmentet, men professionalisere det yderligere og udvikle bedre scouting fra U14 og opefter – blandt andet med henblik på at kunne rekruttere spillere, der efter relativt kort tid kan indgå på førsteholdet.
Vi skal dog fortsat have et ufravigeligt fokus på både spillere og nøglepersoner i vores samarbejdsklubber. Vi skal være afklarede, modige og turde tænke alternativt. Vi skal række ud efter de bedste spillere – uagtet konkurrencen.
Og vi skal bevare et godt ry blandt klubber, spillere, rådgivere og forældre for vores ordentlige og troværdige scouting- og rekrutteringsprocesser.
Udvalgte KPI’er
Lyngby Boldklub er hele lokalområdets samlingspunkt.
Vi skaber fællesskaber og sammenhold for borgere og virksomheder, og med en målrettet kommerciel indsats vil vi skabe endnu mere værdi for klubben, så vi sikrer grundlaget for at Lyngby kan konkurrere stabilt i Superligaen.
Partnerskaber skal være klubbens økonomiske rygsøjle og hver eneste aftale vi laver skal bidrage til, at klubben kommer tættere på de langsigtede mål.
Vi vil stræbe efter et partnerprodukt, hvor vi anerkendes for vores nærvær, er kendte for de stærke relationer til vores kunder og for at levere mere end hvad, der forventes af os.
Udvalgte KPI’er
Lyngby Boldklub skal have Danmarks bedste stadionoplevelse for familier – med plads og relevans for de unge.
Vores hjemmekampe skal være mere end fodbold; de skal være et lokalt samlingspunkt, hvor kultur, fællesskab, underholdning og generationer smelter sammen i én samlet oplevelse.
Udvalgte KPI’er
Lyngby Boldklub skal være den klub, hvor man – uanset om man er fan, ungdomsspiller, sponsor, investor eller noget femte – er tættest på.
Lyngby Boldklub er din første fodboldoplevelse, dit første møde med sammenholdet og er du dygtig nok, også din første Superligakamp. Lyngby er den første klub du tager med dig – resten af livet.
Vores platforme, stadionoplevelse og aktiviteter skal udstråle, at her er du tættest på.
Udvalgte KPI’er
Vi vil udvikle klubben fra at være et lokal samlingspunkt til en aktør, der gør en reel forskel for vores lokalområde.
Vi tror på den ultimative lokale forankring som en motor for den positive forskel, vi kan gøre for både virksomheder, borgere og familier i vores område.
Det er afgørende at vores indsats aktivt støttes økonomisk af vores lokalområde, særligt de store virksomheder og kommunen. Vi vil give disse virksomheder en nem og effektiv måde at engagere sig lokalt, og derigennem sikre at projekterne kan gennemføres – samt at Lyngby Boldklub kan håndtere dem.
Udvalgte KPI’er
Kvindefodbolden i Lyngby Boldklub er etableret med en vision om at skabe et ligeværdigt tilbud til piger og kvinder, der er fuldt integreret i klubben – både sportsligt og kommercielt – i tæt samarbejde med vores herreafdeling.
Vi skal de kommende år komme tættere på vores langsigtede mål om at rykke op i B-liga inden for 8 år – med en bæredygtig økonomi og 50% af førsteholdet bestående af spillere udviklet på eget akademi.
Akademiet vil altid være hjertet i Lyngby Boldklub – også for pigerne. Akademiet opbygges fra bunden med et mål om, at Lyngby Boldklub også tilbyder pigefodboldspillere et ligeværdigt tilbud på akademi-niveau.
Dette sker i tæt forbindelse med al vores erfaring fra drengefodbolden og vores arv som talentudviklingsklub. Vi skaber et akademi, der passer til Lyngby.
Udvalgte KPI’er
Flagskibet er født med en målsætning om, at vi inden for de otte første år af projektets levetid rykker op i 1. division med en bæredygtig økonomi og 50% af spilletiden til spillere af egen avl.
Et flagskib er dog meget mere end sportslige resultater. Vi skal give fodboldpigerne i vores lokalområde nye lokale helte, og noget de kan drømme om at blive, hvis de arbejder for det.
Udvalgte KPI’er
Som samlingspunkt for fodbolden påtager Lyngby Boldklub sig en aktiv rolle i at udvikle pigefodbold – ikke blot i vores egen klub, men i hele lokalområdet. Pigefodbolden mangler forbilleder, fortællinger og markedsføring. Vi gør det fedt, at være fodboldpige, og arbejder med konkrete initiativer, der skal få flere piger skal spille fodbold.
Samtidig er vi skarpe på vores kommercielle fortælling og røde tråd fra bredde til akademi til elite. På den måde skaber vi grobund for stærke partnerskaber, der skal sikre økonomien på den lange bane.
Udvalgte KPI’er
Flere piger, der spiller fodbold i bedre miljøer. Vores indsats skal ikke blot foregå hjemme på Lundtoftevej, men også ude i de samarbejdende klubber, hvor pigerne har deres sociale miljø og træner hver eneste uge. Disse klubber skal hjælpes til bedre træning og bedre mulighed for at udvikle sig.
Her etablerer vi også pigernes første møde med struktureret talentudvikling i form af ekstra træningstilbud til dem, der har talentet og motivationen.
Udvalgte KPI’er
MODTAG INVESTORMATERIALET
ER DU INTERESSERET I AT HØRE MERE OM MULIGHEDERNE FOR AT INVESTERE I LYNGBY BK?
Udfyld formularen herunder og modtag investormaterialet samt en indkaldelse til yderligere drøftelser. NB: Vi screener alle henvendelser og forbeholder os retten til at afvise henvendelser, der ikke er seriøse.