Zean Dalügge fik sine første minutter i Lyngby-trøjen
Zean Dalügge gjorde comeback på fodboldbanen og fik sin debut i Lyngby-trøjen i lørdags for U19, da han blev indskiftet mod OB, og tirsdag fik han sin første start mod FC Midtjylland. Han kom på tavlen i begge opgør, og U19-træner Mads Kristensen har nydt at se ham tilbage på banen og roser sundhedsstaben omkring førsteholdet.